Gratis virusalarmer til private brugere

Nu kan private it-brugere modtage sikkerhedsfirmaet Secunias virusalarmer gratis.

Nu kan private it-brugere modtage sikkerhedsfirmaet Secunias virusalarmer gratis. Tilmeldte abonnenter får en e-mail-alarm, hver gang en tilpas kritisk virus eller orm er opdaget. Secunia forsøger på denne måde at udbrede kendskabet til sit »brand«, men virksomheden mener også, at denne form for information principielt bør være gratis.

De enkelte alarmer linker til Secunias hjemmeside, hvor man kan få detaljeret information om det aktuelle angreb på baggrund af information fra de største antivirus-leverandører. Her er der oplysninger om blandt andet angrebets risikoprofil og om de mange forskellige navne, som den samme virus eller orm kan være registreret under.

»Vi er kendt for at levere information om sårbarheder i et letforståeligt sprog. Det er også det, som vores betalende kunder sætter pris på. Vi har formået at gøre det enkelt,« forklarer Secunias administrerende direktør Niels Henrik Rasmussen.

Blandt de betalende kunder findes store virksomheder og offentlige institutioner i Skandinavien, men også i eksempelvis Tyskland og Østrig. For pengene får disse kunder præcis de detaljerede informationer om diverse sårbarheder, som de ønsker. De kan tilpasse risikoniveauet, og de kan vælge at modtage alarmer via SMS.

»Vi håber at blive sikkerhedsbranchens svar på Microsoft. Den gratis alarmeringstjeneste for private skal medvirke til at give os et stærkt brand. Vi håber da på, at millioner over hele verden vil tilmelde sig,« lyder det fra Niels Henrik Rasmussen.

Det kun halvandet år gamle firma har foruden sine direkte kunder også en distributionsaftale gennem Swan. Den blev indgået i juni sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere