Flatrate mobilt bredbånd fra flere selskaber

3 får kun lov at af have den mobile bredbåndssucces for sig selv i omkring en måneds tid før både TDC og Telia lancerer deres egne Turbo 3G-løsninger. Begge starter konkurrencen blødt og i første omgang med lavere data-hastigheder og dårligere dækning end hos 3.

Den præcise dato for lanceringen af Telias og TDCs mobile bredbåndsløsninger bevares hos begge parter som en dyb hemmelighed. Hos TDC blev det tidligere i år meldt ud, at teleselskabet kommer med Turbo-3G »i slutningen af 2007«. Dette korrigeres nu af selskabet til »ved årsskiftet«, men hvor vidt det skal tolkes som januar 2008, ønsker pressetalsmand i TDC Per Christiansen ikke at bekræfte.

Han fortæller dog, at de tidligere offentliggjorte tekniske udmeldinger om produktet stadig ligger fast. Det vil sige, at TDC fra starten vil tilbyde turbo-3G med downloadhastigheder på op til 3 Mbit/s i bykernerne i landets fire største byer, men kun det halve (eller rettere: op til det halve) i øvrige byer. Uden for byzonerne vil man i en opbygningsperiode være henvist til det eksisterende 3G-net, hvor den maksimale downloadhastighed er 384 Kilobit i sekundet.

Både Telia og TDC oplyser overfor ComON, at man fra starten vil tilbyde det mobile bredbånd som en flatrate-løsning, hvor man altså betaler én fast månedlig ydelse uafhængigt af, hvor meget der downloades eller uploades.

Telia har også tidligere meldt ud, at selskabet vil lancere mobilt bredbånd »inden årets udgang« og den tidsangivelse holder pressechef Rune Fick Hansen fast i i dag. Derudover er pressechefen dog ret hemmelighedsfuld hvad angår de nærmere detaljer, men har bekræfter overfor ComON, at Telia lige som TDC ikke vil kunne matche 3's dækning og hastighed fra starten af.

»Vi starter stile og roligt, for vi skal jo først lige i gang, men når det er oppe at køre, så kommer det til at gå rigtigt stærkt. Hvornår og med hvilke hastigheder vil vi melde ud senere,« siger han til ComON.

Hos TDC mener Per Christiansen ikke, at forbrugerne vil gå så meget op i om hastighederne på det mobile bredbånd bliver det ene eller det andet.

»Det kan godt være, at 3 siger, at de har 7 Mbps, men det er et spørgsmål, hvor mange af deres kunder, der har et reelt behov for de hastigheder. Hvis man ser meget streamet tv eller spiller spil online er tallene selvfølgelig vigtige. Men for de fleste almindelige danskere tror jeg faktisk ikke, det er så relevant, hvor mange Mb de kan downloade i sekundet, når blot deres normale bredbåndsoplevelse i forhold til mail og internet kan opretholdes mobilt. Mange vil få en fin brugeroplevelse med 1,5 Mbps,« siger Per Christiansen.

I tillæg til selve den mobile bredbåndløsning baseret på turbo-3G vil TDCs tilbud også rumme gratis adgang til selskabets hotspots for wifi-opkobling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere