Web-Guiden uge 49



Computer og Internet


Accessing the Internet


Der er mennesker der nægter at lade gamle maskiner dø. På denne side kan man få en vejledning i hvordan man burde kunne komme på nettet med en Commodore 64. Så hvis man har en gammel brødkasse (c64) stående er det jo bare om at komme i gang.
http://www.geocities.com/SiliconValley/Park/4645/access.html



Hitlisten


Ideen bag denne side er at lave en hitliste over hjemmesider. Vel at mærke ikke en hitliste der er bestemt af hvor mange der besøger siderne (den slags hitlister er der jo mange af), men af hvor godt folk kan lide siden. Det er frit for alle at afgive deres stemme, så hvis man har en favoritside er det bare om at komme i sving.

http://home3.inet.tele.dk/ronnie/Hitlisten/forside.htm


Mister O BBS


Som sagt er der nogen der ikke vil lade de gamle maskiner gå bort i glemslen. Denne side rummer noget som de selv kalder for en af Danmarks største samlinger af Amiga software, og med 8000 filer må der også være lidt for enhver smag.

http://www.image.dk/~toms/


Webguardian Internet Watchdog


I takt med at de anarkistiske tilstande omkring nethandel bliver slemmere og slemmere stiger frustrationsniveauet også. Nu er der nogen der er gået så langt at de har etableret en form for privat vagtværn. De lover at hjælpe hvis man er blevet snydt eller udnyttet i en handel på nettet. Hvor meget de kan udrette må tiden vise.

http://www.webguardian.com


Det offentlige


Arbejdsministeriet


Arbejdsministeriet har indflydelse på de fleste af os der er plaget af arbejde, hvad enten vi mærker det eller ej. Deres side er pæn og enkel og man kan hurtigt få et overblik over, hvordan ministeriet er struktureret og hvad de laver. Denne indgangsside er mere specifikt en side for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring. Det kan jo også siges at være relevant hvis man lige pludselig ikke skulle være så arbejdsramt som man ønsker.

http://www.am.dk/dfa/velkom.htm


Landsforeningen af Landsbysamfund


I cyberspace kan ingen se at du er en hund, er der nogen der siger. Man kan i alle tilfælde ikke se hvor folk kommer fra. Det gør at de små landsbysamfund har samme mulighed for at blive set som de store byer. Denne side rummer hjemmesiden for Landsforeningen Af Landsbysamfund. Deres side indeholder ud over alt det sædvanlige også en interaktiv historie og en kalender over foreningens aktiviteter.

http://www.geocities.com/CapitolHill/2880/


Erhverv og økonomi


Billionaire's intro


Misundelse er en grim ting, plejer folk at sige, men man kan ikke undgå at blive bare lidt misundelig når man ser denne side. Det er en liste over de rigeste mennesker i verden. Hvis man skulle give et bud på hvordan man kan bruge siden konstruktivt, kan man jo sige at man kan sætte sig et mål der går på, at man selv vil være på listen næste år. God fornøjelse.
http://www.forbes.com/tool/toolbox/billionaires/billintro.asp


Internet Fagbogen Hovedmenu


Hvor mange fagkataloger er der brug for på nettet? Svaret synes at være uendeligt mange, for der dukker hele tiden nye op. En opfordring til alle jer der vil ud og spinde guld på nettet: find på noget nyt, vi er ved at være trætte af at se de samme ideer gentaget igen og igen. Til Internet Fagbogens forsvar skal det dog siges at den hverken er værre eller bedre end alle de andre.

http://www.internetfagbogen.dk/hovedmenu.htm

Uni-Verse


Det er måske et lidt prangende navn som denne side har, men det kan også forstås sådan at de vil hjælpe til at alle mennesker får lettere ved at leve sammen i universet. Det gør de ved at tilbyde oversættelser imellem forskellige sprog. De lover endda at de gør det on-line og i realtime, altså ganske flydende. Hvis de holder hvad de lover, og sænker priserne, kunne det godt gøre livet letter for folk der kommunikerer med andre mennesker fra mange forskellige sprogområder.

http://www.uni-verse.com


Kunst & kultur


Anders And og Co


Så er drømmebyen over dem alle kommet på nettet. Det er selvfølgelig Andeby der er tale om, og endda i en dansk udgave. Her kan man følge livet i andeuniverset og få nogle små striber til at stille abstinenserne med indtil det næste blad udkommer.
http://www.andeby.dk/hovedside/dk_hovedside.html

Mahatma


Nogle kendte mennesker får oprettet en fond eller et museum til deres mind. Mahatma Gandhi har fået oprettet en hel organisation, der forsøger at udbrede mesterens budskab. Siden er meget spartansk - ganske i Mahatma Gandhis ånd. Tiden og kræfterne bliver ikke spildt på unødige ting. Selv om Gandhi nok ikke er så aktuel i de fleste menneskers bevidsthed, er der nok ikke tvivl om at hvis lidt flere gjorde som ham, ville verden være et mere fredeligt sted.

http://www.mahatma.org.in

Shakespeare and the Globe


Vi er mange der mener at Shakespeare er en af verdens bedste forfattere og der er da også mange sider der er tilegnet dette geni. Denne hjemmeside fortæller historien om forfatteren og hans teater "the globe". Teatret er jo netop blevet genopført og det er en fascinerede historie der kan læses på denne side.

http://shakespeare.eb.com/shakespeare/index2.html


Viking Voyage 1000


En del af den danske kulturhistorie er at rejse. I tidernes morgen foregik det i små skibe og med horn i panden (ok, det havde de ikke, men det er en sjov tanke). Nu er der nogen der prøver at tage turen til Amerika i en kopi af et af de vikingeskibe som vores forfædre brugte. På siden kan man selv forsøge sig i et on-line spil der, overraskende nok, drejer sig om at sejle et vikingeskib.

http://www.viking1000.org


Misc og bizar


A Course in Swedish cursing


Selv om rejsesæsonen er ovre, så kan det være at denne side kan hjælpe nogen. Der er kort fortalt et kursus i at bande på svensk. Kurset er komplet med lydprøver og forklaring af ordene. Selv om siden siger at der er meget begrænsede muligheder for at bande på svensk kommer den godt rundt om emnet.

http://users.bart.nl/~sante/curshome.htm

ISAA


Det er ikke størrelsen det kommer an på, det er mottoet bag denne side. Før tankerne flytter alt for langt ned under bæltestedet skal det lige siges at det er størrelser af alle slags der tænkes på. Her er en side for folk der er trætte af at blive diskriminerede fordi de er for høje, lave, tykke, tynde osv. Ligegyldigt hvad dit størrelsesproblem er kan du finde støtte her.

http://www.size-acceptance.org/

Polyester Network


Der har længe eksisteret et sted der heder " The 80's Server", som hylder det forgangne tiår. Nu er der så kommet " the Polyester Network" - en hjemmeside der går længere tilbage og idylliserer alt hvad der kommer fra 70'erne. Så fat platoskoene og find en gammel Abba plade frem.

http://hip-huggers.com/




Nyheder & medier


Bizarre


De fleste aviser har en fast (bagside) plads til den slags nyheder der er så langt ude at det lyder som noget en jounalist har fundet på i en brandert. Dette er et nyhedsorgan der kun har den slags nyheder. Så hvis man er interesseret i historien om ham der røvede en bank med en flaske rengøringsmiddel eller andet fra den skuffe er dette stedet.

http://www.bizarrenews.com/bizarre.html


Typografisk ordbog


Denne side tjener et dobbelt formål. Det er en oversigt over typografiske udtryk. Man kan enten bruge den hvis man gerne vil virke meget litterær, eller man kan bruge den til at forstå sit tekstbehandlings program, da de ofte bruger den slags udtryk. Kort sagt, hvis man ikke ved hvorfor ens tekstbehandling snakker om horeunger, kan man finde svaret her.

http://www.datadan.dk/jh/typo/velkommen.htm




Social og sundhed


Det etiske råd


Der findes faktisk mennesker, som man ikke kan misunde. Blandt eksemplerne er de folk der sidder i etisk råd. Det er dem der skal tage de rigtigt hårede diskussioner om hvad der er gods og hvad der er skidt, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er den slags diskussioner der kan splitte familier eller ødelægge venskaber ... Nå, der er jo nogen der skal gøre det, og på deres side kan man følge med i hvad de diskuterer i øjeblikket og hvad de er kommet frem til.

http://www.etiskraad.dk


Museum of Menstruation and Women's Health


Om ikke andet så har de mange tv reklamer for hygiejnebind gjort at menstruation nu er et emne man kan diskutere ved middagsbordet i selv de pæneste familier. Nu er der så også kommet et on-line museum om menstruation. Endnu engang har nettet bevist at intet emne er for småt eller perifært til at have en plads i cyberspace.

http://www.mum.org


Stop volden


Dette er kun en midlertidig hjemmeside, men den er alligevel værd at nævne. Foreningen Stop Volden har det ædle formål at reducere vold i alle afskygninger i vores samfund. Stop Volden skriver at de gerne vil have hjælp til deres side, så hvis der er nogle der kan den slags ville det da være en værdig sag at støtte.

http://home1.inet.tele.dk/c_hyld/



Uddannelse


Beginners JavaScript


I kraft af at der er mangel på programmører er mange virksomheder efterhånden villige til at ansætte folk der er selvlærte ud i programmering. Hvis man har lyst til at kaste sig ud i den slags kan man her finde et fint lille on-line kursus i Java-programmering. Siden er ikke så stor, men formodes at være under udbygning. Under alle omstændigheder virker det som et godt sted at starte.

http://www.geocities.com/SiliconValley/Bay/5039/


Underholdning



Restaurantsguide


Hvor skal vi spise? Det er et spørgsmål der kan sætte endeløse diskussioner i gang. Nu kan man få lidt hjælp i denne guide til det danske restaurationsliv. Siden er rimeligt dækkende og kan forventes at vokse. Det er et ganske godt redskab til at finde gode restauranter med.

http://www.restaurant-cafe.dk


Vinylen


Hvis man stadigvæk hungrer efter musik på de gamle sorte vinyl skiver, er man ikke alene. Der er mange samlere rundt omkring, og denne side fungerer som et mødested hvor folk kan efterlyse skiver som de mangler i deres samling. Det er totalt forbudt at nævne cd'er, der betragtes som den store fjende.

http://home2.inet.tele.dk/richter/vinylen/vinylen.htm


Videnskab


DanDok


En database er ikke meget værd, hvis folk ikke kan komme til at bruge de informationer der er i den. Derfor er nettet et naturligt sted at lægge den slags. Denne database indeholder informationer om forskning i Danmark og om forskningsartikler der har været publiceret.

http://www.risoe.dk/dandokbas/


Research Centre Foulum


Danmark er jo, hvad enten vi vil erkende det eller ej, et landbrugssamfund. Derfor er det også naturligt at man i Danmark forsker meget i landbruget. Et af de nyeste tiltag er forskningscenter Foulum. Denne side præsenterer centrets arbejde i en lidt farveløs, men nøgtern tone.

http://www.foulum.sp.dk




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    EG Danmark A/S
    Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere