Smartguy og Smartgirl tabte alt til Smartkidz

Ikke smart: Branding og netannoncering for et millionbeløb kommer konkurrenten til gode.

Det blev en kæmpe sejr for Helle Lysdahl, da hun i sidste uge i byretten i Århus tørnede sammen med firmaet Smartguy.

Helle Lysdahl er iværksætteren bag det lille internetbaserede tøjfirma Smartkidz.dk i Tilst ved Århus. Det er et navn, som skaberne af de konkurerende brands Smartguy og Smartgirl gerne ville have fingrene i. De har nemlig ladet deres ekspansive online forretning knopskyde med sitet Smartkids.dk, der sjovt nok også sælger børnetøj på nettet.

Smartguy, et firma i Jyderup på Sjælland, bragte tilbage i 2007 sagen for klagenævnet for domænenavne, men tabte. Så tog Smartguy sagen til domstolene sidste år, men nu har firmaet med det smarte tøj, også tabt i byretten.

Ikke alene blev Helle Lysdahl frikendt for at snylte på Smartguy, hun fik også medhold i sin egen påstand, om at det er Smartguy, der skal overdrage domænenavnet smartkids.dk til hende og iøvrigt ophøre med erhvervsmæssig brug af navnet Smartkids.

Smartguys har straks anket sagen til Landsretten, fortæller selskabets direktør Nicolai Kærgaard til ComON.
Dommen anfægter ikke, at Smartguy som den første indregistrerede domænet smartkids.dk allerede i 2004 – mens Helle Lysdahl først startede sin virksomhed i 2007.

Problemet er, mente dommeren, at Smartguy ikke kan dokumentere brug af domænet, før konkurrentens forretning var godt oppe at køre.

”Retten lægger navnlig vægt på, at Smartguys dokumentation for markedsføringen før 2007 er tvetydig, og at Smartguy først i oktober 2007 officielt lancerede navnet Smartkids,” hedder det i dommen.

Den første markedsføring, der blev brug som dokumentation for, at Smartguy anvendte sit smartkids-domæne, var et indslag med overskriften ”smartgirl og smartguy har fået en lille ny.”

Hos Smartguy fastholder man imidlertid, at der har været masser annoncer for Smartkids-forretningen, og at der er solgt masser af børnetøj over nettet gennem det unikke smartkids-site. Desværre for firmaet har dokumentationen været svær at hente frem.
Smartguy har forsøgt at dokumentere tilstedeværelsen af banneranoncer med smartkids-navnet før 2007 gennem anvendelsen af internettjenesten Wayback Machine, men altså forgæves.

”Problemet er, at vi har haft alle tre sites liggende på same server. Det har været vanskeligt at hente de specifikke ting frem, som kunne dokumentere smartkids-annoncerne, foræller Nicolai Kærsgaard.

Han mener, at dommeren i Århus Byret ikke har taget de tekniske beviser, som Smartguy kunne fremlægge, ordentligt til sig. Desuden er han frustreret over, at de mange milioner kroner, som hans firma har brugt til at markedsføre smart-konceptet på nettet, nu kommer en konkurrent til gode.

”Vi er selvfølgelig meget uenige i dommen, for den betyder i princippet, at man ikke kan tillade sig at starte et nyt projekt uden at afsløre alt om det for konkurrenterne – eller også er man tvunget til at lade andre løbe med det domæne, man vil bygge på,” siger han.

Smartguy håber stadig at kunne finde dokumentation for gamle pre-2007 bannerannoncer med smartkids-navnet og tilbyder endda en mindre dusør til internetbrugere, der kan diske op med gamle data, der kan tænkes at holde i en retssag.

Ifølge dommen modtager sagens vinder Helle Lysdahl udover sit eget og modstanderens børnetøjsdomæne 40.000 kroner, som Smartguy må betale i sagsomkostninger. Men overdragelsesproceduren bliver nu sat i bero, indtil Landsretten har taget stilling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere