Holografisk lagermedie kan rumme en terabyte data

Holografisk datalagring er stadig fremtidsmusik. Men de første kommercielle produkter skulle være klar allerede om få år.

Den amerikanske teknologikoncern GE arbejder på en ny form for holografisk datalagring med en kapacitet på 300 GB på en enkelt skive. Den holografiske teknologi skal på længere sigt afløse dagens cd-, dvd- og Blu ray-medier, men der er stadig tale om fremtidsmusik. De første kommercielle systemer fra InPhase med holografisk datalagring kommer muligvis allerede til næste år, men her er der tale om high-end-systemer, som koster et sekscifret beløb. Og afspillerne er ikke kompatible med dagens optiske lagerformater.

Hos GE forsøger man derimod at udvikle et billigt holografisk lagermedie til almindelige brugere og et optisk drev, der også skulle være i stand til at læse cd- og dvd-skiver. Selskabets forsknings-afdeling, Global Research, forventer at et produkt kan være klar i 2012. Kapaciteten på det enkelte lagermedie skal senere udvides fra 300 GB til 1 terabyte.

Det betyder, at der er plads til 200 dvd-film i normal opløsning eller 40 film i HD-kvalitet på ét enkelt lagermedie.

I modsætning til en almindelig cd eller dvd bliver informationerne ikke kun gemt i ét lag, men i flere lag, der er placeret over hinanden. Den aktuelle prototype har 21 lag, der senere skal udvides til mellem 50 og 100 lag.

GE bruger almindelige skiver med polycarbonat, som ligner de cd- og dvd-medier der kendes i dag, mens InPhase anvender specielmedier som ventes at koste mere end 1.000 kr. stykket. Til den pris kan man få en harddisk med samme kapacitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere