( Opdateret) Søndag eftermiddag dansk tid lykkedes det bagmændene bag et Denial of Service-anrgeb (DoS) at lukke for adgang til Wikileaks. Det sker op til sitets planlagte offentliggørelse en stor mængde fortrolige diplomatiske dokumenter, hovedsageligt fra det amerikanske udenrigsministerium, the state department. Nu er sitet åbnet, men endnu uden de planlagte dokumenter.
Wikileaks fortalte om angrebet via twitter og omtalte det som et ”massivt DoS-agreb.”
Det lykkes dog ikke bagmændene bag angrebet at lægge låg på informationerne i Wikileaks-dokumenterne. Lækage-sitet havde allieret sig med en række aviser, El Pais, Le Monde, Der Speigel, The Guardian, og New York Times, som på forhånd havde fået USB-diske med dagens dokument-læk.
Mens Wikileaks på forhånd havde annonceret, at den planlagte offentliggørelse ville ”ændre historien,” var niveauet for mange af afsløringerne noget mindre epokegørende end som så. Blandt andet vil man i de lækkede dokumenter kunne læse, at USA i al hemmelighed synes, at den franske præsident Sarkozy er en kejser uden klæder, og der fra USA's ambassader i mange lande foretages regulære spionageaktiviteter i de pågældende lande.
En ansat i hærens efterretningstjeneste, Bradley Manning, blev i sommer sigtet for at have lænset sin arbejdsplads for 150.000 dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium.