Her ligger fibernettet

En ud af ti danskere kan blive koblet på fibernettet, men der er stor forskel på at bo i Silkeborg eller Randers. Se hvor fiberet ligger.

Der er stor forskel på, hvor man kan få fibernet, fremgår det af IT- og Telestyrelsens seneste opmåling.

Således er der langs den gamle hærvej i Syd- og Midtjylland gode muligheder for at blive tilsluttet fibernettet, mens det er langt sværere i regionen Nordjylland.

Men i alt kan 310.000 husstande få fibernet indenfor en overskuelig periode. Det svarer til hver tiende dansker, og i forhold til sidste år er det en forøgelse på to procent.

»For de her 310.000 husstande vil det tage mellem en måned og et halvt år at få fibernettet oprettet, udført det sidste gravearbejde, få hul i muren og sat boks op,« forklarer Morten Baadsgaard Trolle, der er fiberkonsulent hos Dansk Energi.

For husstande, der er uden for de byområder, hvor der allerede er lagt fiber i jorden, kan det tage et år eller mere at få fiber.

Men nogle områder er vel stedt. De danske elselskaber har besluttet at bruge mindst 10 milliarder kroner på at etablere den nye infrastruktur, men nogle elselskaber går mere drastisk til værks end andre. For eksempel vælger nogle elselskaber at etablere fiber i de områder, hvor gravemaskiner alligevel skal lægge elkabler i jorden. Således har en række sommerhusområder på den sjællandske nordvestkyst fået lagt fiber ud.

I byer som Dronningmølle, Vejby, Tisvildeleje, Liseleje, Væggerløse, Lintrup, Grindsted og Ikast kan alle få fiber.

Nogle gange har efterspørgslen dog været så stor, at elselskaberne har satset.

»I Jylland har man det, man kalder fibernetbyer, det er hvor interessen har været rigtig stor, og så tør de godt at grave ud der. Der er enkelte eksempler på, at praktisk talt alle i en lille provinsby har taget imod tilbuddet om fiber,« siger Morten Baadsgaard Trolle.

Lige nu afhænger udbrededelsen af fiberet dog af andet end forretningsstrategi og økonomi.

»Hvis vi får en hård isvinter, så vil vi ikke kunne få en spade i jorden, og så må vi vente på det lune forår med at grave videre. Der er ikke så mange, der tænker over det, men det betyder rigtig meget,« beretter Morten Baadsgaard Trolle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere