I samarbejde med Kommunedata har syv syd- og sønderjydske kommuner vovet springet ud på Internet, skriver Jyllands-Posten. De syv kommuner bruger et nyt system, som Kommunedata har udviklet, "Lokalt navigationsrum", der betyder at den enkelte kommune ikke behøver investere ret mange ressourcer i opbygningen af den kommunale hjemmeside. Kommunedata leverer en fælles, standardiseret ramme, som de enkelte kommuner så kan fylde med deres eget indhold. De syv kommuner i det nye samarbejde er Blåvandshuk, Bov, Bramming, Tinglev, Varde, Vojens og Aabenraa.
Kommunedata's Internet-ydelser er beskrevet på http://www.kmd.dk/service/internet/.