Dansk it-jobportal bliver international

Jobportalen Most Wanted Recruiting skifter navn og fusionerer for at blive international.

Most Wanted Recruiting var i foråret med til at bringe dusør-baseret jobsøgning til Danmark. Nu er firmaet på vej ud over landets grænser.

Den danske dusørportal smelter sammen med hollandske SpotAJob, som har lignende portaler i Holland og USA.

Fusionen betyder, at MWR skifter navn til SpotaJob og samtidig lufter planer om at udbrede forretningsområdet til hele Norden, Benelux og ikke mindst Centraleuropa.

»Vi har snakket med hollænderne hele tiden, men vi ville gerne have vores egne erfaringer først,« fortæller Anders Bach Nielsen, der er pr-ansvarlig.

Det danske firma har brugt hollænderne som sparringspartnere i opstarten, men den fremtidige drift skal styres fra Danmark. Om fusionen fortæller Anders Bach Nielsen:

»Vores kunder søger jo ikke kun folk i Danmark. De vil typisk også kigge i hele Norden, Benelux og andre steder, så det er oplagt at blive mere international«.

Blandt venter en kommende indsats i Polen, men firmaet har hele det tidligere Østeuropa i kikkerten. Desuden har hollænderne også haft succes med at indføre dusør-modellen i andre brancher end it som kommunikation og salg. Det skal der også arbejdes videre med.

Portalen har i øjeblikket 63 jobs i Danmark, der til sammen kan indbringe dusører for over 700.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere