Artikel top billede

DropBox har endelig nået version 1.0

Det populære onlineværktøj Dropbox er kommet i version 1.0 med nye funktioner.

I gamle dage var betafasen noget, der bare skulle overstås. I dag er det helt almindeligt, at der kan gå mange måneder eller år inden software kommer ud af betafasen. Googles mailsystem Gmail havde status som beta i fem år – lige indtil 2009.

Et af de mest populære værktøjer til datasynkronisering, Dropbox, er først nu kommet i en version uden 0 foran. Dropbox er netop udkommet i version 1.0 og har dermed officielt forladt betafasen.

Dropbox opretter en mappe på computeren, hvor man kan placere filer og andre mapper der automatisk bliver synkroniseret og kan tilgås med alle internet-opkoblede enheder. Der findes også mobile apps til iPhone og iPad, Android og Blackberry.

Den nye version 1.0 (med kodenavnet Rainbow Shell) er beskrevet i denne blog. Der skulle blandt andet være flere hundrede fejlrettelser og programmets hukommelsesforbrug skulle være halveret.

Men det mest interessante er de nye funktioner, hvor der blandt andet er mulighed for selektiv synkronisering. Nu behøver man ikke længere synkronisere hele sin Dropbox, men kan udvælge de mapper der skal overføres.

Det kan f.eks. være en fordel, hvis man har mapper med mange tunge billeder, eller hvis der er filer som man ikke ønsker skal overføres til arbejdscomputeren.

Der er også flere ændringer i programmets brugerflade, og installation skulle nu være lettere.

Dropbox blev stiftet i 2007 og har i dag omkring fire millioner brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere