Med weblog, moblog og diskussionsforum har Roskilde Festival givet sine festivalgængere en udvidet legeplads.
Formålet er at dyrke fællesskabet og debatten før, under og efter festivalen. Det skal ske via faste blog-skribenter, indsendte fotos og debatter.
Bloggen har fra starten to hovedbloggere, men også andre festival-medarbejdere kommer til senere.
Den nye platform indeholder også en moblog, hvor alle kan uploade billeder. Det samme er meningen med en tilknyttet Flickr-konto til billeddeling og en YouTube-konto til videodeling.
Tag en køretur i festivalens nye digitale omgivelser.