Hidtil hurtigste SATA-harddisk

Den nye ultrahurtige harddisk fra Western Digital er udstyret med en indbygget køleenhed.

Western Digital har lanceret afløseren for sin Raptor X harddisk til de mest krævende pc-brugere. Den nye model har fået navnet VelociRaptor og den roterer ligesom forgængeren med 10.000 omdrejninger i minuttet (RPM). Men ifølge producenten skulle overførselshastigheden alligevel være 35 procent hurtigere end forgængeren, og der skulle være tale om den hurtigste SATA-harddisk på markedet.

Raptor X blev kritiseret for sin begrænsede kapacitet - den havde kun plads til 150 GB - og så var harddisken mere støjende end langsommere modeller. Den nye VelociRaptor har dobbelt så meget plads - 300 GB - men det vides endnu ikke, om harddisken også er blevet mere lydsvag.

Western Digital har indbygget en køleenhed direkte i harddiskens kabinet, og den såkaldte IcePack skal medvirke til at øge harddiskens MTBF (Mean Time Between Failure) til 1,4 millioner timer.

Der er faktisk tale om en 2,5-tommers-harddisk, men køleenheden betyder, at den komplette harddisk-enhed fylder det samme som en almindelig 3,5-tommers harddisk. Den har et 3 Gbit/s SATA-interface og 16 MB indbygget buffer-hukommelse.

VelociRaptor har desuden en nyudviklet teknologi kaldet Rotary Accelleration Feed Forward, der skal holde hastigheden oppe selv hvis harddisken udsættes for stærke vibrationer, og SecurePark, der skal beskytte mod kollission mellem pladerne og læse/skrive-hovedet.

Fra slutningen af denne måned vil Alienware tilbyde de første computere med to VelociRaptor-harddiske i en RAID 0 konfiguration. I maj måned kommer VelociRaptor så ud i den brede handel.

Prisen for harddisken bliver 299 dollar eller omkring 1.500 kr. Det svarer til en pris pr. GB på 5 kroner. Til sammenligning har de billigste harddiske på markedet i dag en pris på under 1 krone pr. GB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere