YouSee bliver TDCs fiberfront

Samme pris på fiber som på coax. Med den opskrift håber TDC at tjene penge på det samme fibernet, som blev en fiasko for DONG

Til foråret næste år går YouSee som den første spydspids i TDC-koncernen i gang med at udnytte selskabets nyerhvervede fibernet, indkøbt i forgårs for næsten en halv milliard kroner fra DONG Energy.

TDC-datterselskabet YouSee skal stå for den første kampagne for at få folk til at koble sig på det fibernet, som DONG har gravet ned i hovedstadsområdet og i Nordsjælland.

Her ligger 290.000 husstande så tæt på nettet at de umiddelbart kan få fiberforbindelsen ført helt ind stuen.
Af dem er de 80.000 i forvejen kunder hos YouSee, og de vil blive holdt fri af markedføringsskanonerne, når kabeltv-selskabet går i gang med at massere potentielle kunder. De, der i forvejen er YouSee-kunder gennem private kabeltv-tilslutninger eller medlemskab af antenneforeninger, vil slet og ret ikke få tilbuddet om fiber.

Kampagnen går i gang i slutningen af første kvartal næste år, fortæller YouSees pressechef Ib Konrad Jensen.

Spørgsmålet er så, om YouSee vil få mere held end DONG havde med at overtale folk i området om fibernettets fordele – og om man kan sælge det til en markant lavere pris, end den DONG kunne tilbyde.

Samme pris
DONG har følge sin direktør Lars Clausen ikke været i stand til at få prisen på tilslutning til fibernettet tilstrækkeligt langt ned til at kunne interesse private forbrugere. Det var årsagen til, at fibereventyret slog fejl for energiselskabet, sagde han efter salget.

Ifølge Ib Konrad Jensen har YouSee lagt sig fast på, at det skal koste det samme at blive koblet på fiber som på coax – altså samme pris som man i dag må betale for at få kabeltv fra YouSee.

For at blive tilsluttet kabeltv-nettet skal en husstand, der ikke har stik i forvejen, betale 3600 kroner eksklusivt eventuelt gravearbejde. Dertil kommer så selve indholdet.

Hidtil har DONG taget 3000 kroner for selve tilslutningen til fibernettet – eksklusive gravearbejde – men har derudover beregnet en løbende tilslutningsafgift på 100 kroner om måneden. Dertil kom så selve indholdet, tv og internet – som DONG lod andre stå for.

Hvis graveomkostningerne er nogenlunde ens, vil YouSee-tilbuddet for selve fiberforbindelsen altså blive billigere end DONGs tilbud efter et halvt år – og på længere sigt meget billigere.

Indholdsmæssigt er det langt sværere at sammenligne de to tilbud. DONG benyttede sig tredjeparts indholdleverandører som blandt andre Dansk Bredbaand, Smile Content, Jaynet og FastTV (som blev overtaget af YouSee for få måneder siden), som tilbyder forskellige kombinationer af bredbånd, telefoni og tv-kanaler.

Rent tv fra eksempelvis Dansk Bredbaand koster 90 kroner om måneden for en grundpakke og 1000 kroner i oprettelse. En grundpakke med tv-kanaler fra YouSee koster 160 kroner om måneden og 600 kroner i oprettelse.
Tv-signalerne skal på fibernettet fremsendes som IP-trafik. For at de kan bruges af You See-boxen i kundens stue skal de konverteres til DVB-C-formatet. Hvad denne konvertering kommer til at koste, ved selskabet ikke endnu.

Telenor har tilbudt rene internetabonnementer på DONG-fibernettet – en tjeneste, som ventes at fortsætte under TDCs ejerskab af nettet, men igen er priserne svære at sammenligne.

Mens en 25/25 Mbit forbindelse fra Telenor koster 340 kroner, tilbyder YouSee i dag en 20/2 Mbit forbindelse for 300 kroner.

YouSee vil dog ikke ignorere de muligheder, der ligger i fibernettet for lige store upload- og down-load hastigheder.

”Vi betragter som udgangspunkt fibernettet som en hvilken som helst anden transportvej ud til kunderne. Vi vil bruge nettet til at tilbyde kabel-tv på samme måde som i andre dele af landet, dvs. med en kombination af analoge og digitale signaler, som kunderne kan tilslutte lige så mange tv, som de ønsker, og uden det koster ekstra. Men vi vil naturligvis også overveje at tilbyde produkter, der udnytter fibers særlige egenskaber, f.eks. symmetriske bredbåndshastigheder,” siger YouSees adm. direktør Niels Breining.

Han tilføjer, at selskabet ingen planer har om at flytte sine eksisterende kunder fra coax til fiber:

”Hverken fra de net vi selv ejer, eller fra antenne- eller boligforeninger, som ligger i områder med fibernet, og som i dag køber tv-signaler hos YouSee. Dels er foreningerne vores samarbejdspartnere, dels vil der ikke være nogen praktisk eller økonomisk gevinst ved at flytte kunder fra coax til fiber,” siger Niels Breining.

Først året efter at YouSee går ud med fibertilbud vil TDC selv begynde at markedsføre det nyerhvervede fibernet overfor forbrugerne. Det bliver et tilbud om fiberbaserede triple-play-løsninger – altså tv, telefoni og bredbånd i samme kabel, oplyser TDC. Hvad priserne bliver til den tid vides endnu ikke.

TDC overtog med handlen med DONG cirka 15.000 privatkunder, som nu bliver grossistkunder hos TDC i stedet for hos DONG. Ifølge TDCs udmeldinger skal de eksisterende privatkunder på det indkøbte fibernet beholde aftalerne med indholdsleverandørerne, der lejer sig ind på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere