I fremtiden kan man slippe for at aflevere de dvd-film, man lejer. To nye teknologier, "SpectraDisc" og "No Return Rental" gør dvd-skiven ubrugelig efter et givent antal visninger eller efter en given tid. Ved tidsbegrænsningen begynder uret at tikke, når pakken åbnes, skriver norske IT-avisen.
Teknologien kan ligeldes bruges til almindelige cd'er - og det åbner eksempelvis op for en helt nyt form for tidsbegrænset demo-software.
Skivernes brugbarhed kan bestemmes fra minutter til uger ved at ændre på den plastiklegering, "coating", der omgiver skiven, fortæller SpectraDisc Corporation.
Teknologien kan anvendes sammen med dagens afspillere - og den skulle ikke påvirke kvaliteten af indholdet.
Links: