Ved et pressemøde tirsdag fortalte Intel, at de i midten af 2003 vil gå over til at producere chips baseret på såkaldte 90-nanometers kredse. Det vil give både hurtigere, billigere og mere energisparende processorer, skriver Reuters. I dag bruger Intel primært 130-nanometer teknologi.
Skiftet vil gøre det muligt for Intel at producere langt mindre processorer med milliarder af kredse, der hver især er på størrelse med en tusindedel af et hår.
Intels investering i den nye teknologi kommer til trods for en generel nedgang i efterspørgselen på processorer. Intel er dog overbevist om, at efterspørgselen vil stige igen inden for to år - og ønsker med overgangen til 90-nanometer produktion at få et forspring i forhold til konkurrenterne.