Forskere på Oxford University beder nu tusindvis af pc-brugere om hjælp til at finde en kur mod miltbrand. Ved hjælp af processorkraft fra pc'er, der står ubrugte hen i kortere perioder, vil forskerne forsøge at finde en behandlingsmetode til den frygtede sygdom.
Deltagere i programmet skal hente en screensaver, som kører når pc'en står ubrugt hen. Screensaveren indeholder instrukser om beregninger til projektet, og når brugeren går på nettet, sendes beregninger til forskerne på Oxford University.
Et lignende - og meget populært - projekt, kaldet Seti@home, benytter samme metode til at lede efter liv i rummet.
Både Intel og Microsoft har lovet at bistå med midler til forskningen.
Link: