Web-Guiden uge 51



Computer og Internet


Cybergold


Der er masser af måder at tjene penge på Internet, nogle er mere mærkelige end andre. Dette firma siger at de vil betale folk for at surfe ind på bestemte sider. Det er ikke de store beløb, men hvis man alligevel havde tænkt sig at besøge siderne, kan man da ligeså godt få lidt for det.

http://www.cybergold.com


Cyberpunk Software's Virtual Woman 95


Nørder bliver ofte beskyldt for ikke at have noget kærlighedsliv. Nu er der imidlertid en chance for at rette op på dette. På denne side kan man downloade en virtuel kvinde. I skrivende stund er hun kun i version 0,86, men mon ikke der snart foreligger en perfekt kvindelig nørd?

http://members.aol.com/cyberpsoft/main.htm


JavaWorld


Der er ikke så meget at sige om denne side, andet end at den er et must for alle der planlægger at kaste sig ud i Java programmering. Siden tilbyder hjælp og eksempler i Java på alle niveauer. Det er muligt at blive informeret via e-post når der sker noget nyt på siden - det er ganske gratis.

http://www.javaworld.com


Europe Online


Vi skal jo være fælles om alt i Europa, og åbenbart også om vores Internet. Denne side er en indgang til Europas forenede hjemmesider, man kan vælge et land og så få et overblik over hvilke sider der repræsenterer landet økonomisk, kulturelt osv.

http://www.europeonline.com


Det offentlige


Den økonomisk monetære union


Hvad er Den økonomisk monetære union?? Det er der nok mange af os der har lidt problemer med at få styr på. Her er så en side der prøver at forklare hvad det store dyr i åbenbaringen er. Teksten stammer fra en skoleopgave, og det har jo den fordel, at stoffet er på et niveau som de fleste kan være med på!

http://home3.inet.tele.dk/awehner/


Sosialurin


Som sagt er alle på nettet lige store. Nu har en af de mindre dele af rigs fællesskabet, nemlig Færøerne, fået deres egen nyhedsside. Den ligger godt nok på en privat adresse, men den virker seriøs. Som en venlig håndsrækning er siderne også lavet på engelsk til os der ikke er så gode til færøesk.

http://www.cybernet.dk/Faroe-News/English.htm



Erhverv og økonomi


Danske Handelskammer


Her har vi så hovedorganisationen for virksomheder der driver handel med udlandet. Det vil sige det er nogen af de rigtige tunge drenge vi har fat i. Siden er selvfølgelig også tilgængelig på engelsk, og i det hele taget er siden præget af en stil og et format som det af en eller anden grund kun er rigtigt store organisationer der kan forevise.

http://www.commerce.dk


eo - biznet


Her er så en oversigtsside over det offentlige og økonomiske Danmark og dets hjemmesider. Det er en slags kartotek over alle den slags steder der virkeligt er blandt de store på den ene eller den anden måde. Siden findes også på engelsk så den kan bruges af udlændinge til at finde de kontakter de har brug for i Danmark.

http://www.europeonline.com/biznet/dan/contents.htm


Leverandører til edb og Internet - B2Bnet


Fremtiden inden for Internet service ligger nok i at specialisere sig. Og det er hvad b2bnet har gjort; de er et kartotek over virksomheder inden for edb- og Internet-branchen. Det er et lille og brugbart kartotek, hvor man hurtigt kan få en oversigt over de firmaer der er aktuelle indenfor det område som man interesserer sig for.

http://www.b2bnet.dk/find.htm



Kunst & kultur


GEMM


Her er en lille skattekiste for dem der godt kan lide den mere sjældne musik. Denne on-line butik har efter eget udsagn 1.480.000 titler. Det er både på cd og lp, nye og brugte. Især det faktum, at de har brugte titler, er temmelig usædvanligt for en on-line butik. Desværre funger deres søgefunktion elendigt så det kan være noget af en kam at komme til det interessante, men hvad gør man ikke for den bestemte plade der gør samlingen perfekt.

http://gemm.com


The Danish Army in the Napoleonic War


Når ting bliver gamle nok bliver de kulturhistorie. På denne side hyldes den del af historien der hedder militærhistorie. Nærmere bestemt er det den danske hær i 1813 der er sat under lup. Desvære er siderne meget tunge at hente ned, og det gør at det kræver en engels tålmodighed at kæmpe sig igennem den ellers spændende hjemmeside.

http://www.geocities.com/Pentagon/2083/page2.html


This Day in History


Hvad var det nu der skete på denne dato for 89 år siden? Det kan man finde ud af ved at se på denne hjemmeside. Her er en masse fakta om hver enkelt dato i kalenderåret. Det er en ting som man f.eks. kan bruge til at skrive på fødselsdagskort, eller bare bladre rundt i for sjov.
http://www.historychannel.com/thisday/


Misc og bizar



Earth and Moon Viewer


Det er altid rart at se tingene fra en anden vinkel. På denne side kan man se tingene fra mange vinkler, vel at mærke hvis tingene findes på jorden. Der er nemlig tale om et sted hvor man kan betragte vores lille planet fra forskellige satellitter, eller man kan betragter kloden fra solen eller månen. Resultatet er forbløffende.

http://www.fourmilab.ch/earthview/vplanet.html


Kamera der drejer


Nu, da web-cams (kammeraer der kan sende bileder ud over nettet) er blevet meget bilige, er der selvfølgelig også kommet en indeksside over dem. På denne side kan man pejle sig ind på hvilke kameraer der befinder sig i en bestemt egn af verden og tage et kik ud igennem linsen. Det er en morsom lille ting som teoretisk burde kunne anvendes til noget fornuftigt.

http://www.novehs.dk/kamera/kamd.htm

Virtual Kitty


Kæledyr er søde, men kræver meget tid og kærlighed. Nu kan man nøjes med at have et kæledyr i cyberspace. På denne side kan man adoptere en virtuel killing eller hvalp. Man skal se til dem ofte for at kæle med dem og give dem mad osv, men de gnaver i det mindste ikke i møblerne og skal ikke luftes.

http://www.virtualkitty.com





Nyheder & medier

Online Nyheder


Man må altid byde nye tiltag til dansk nyhedsformidling velkommen. Denne side samler nyheder fra andre kilder og bringer dem i et overskueligt format, og det er da også en måde at gøre det på. Problemet er bare at der ikke er særlig mange nyheder på siden. Man skulle tro at når de ikke selv skulle bruge tid på at finde nyhederne kunne de overkomme at lave et mere dækkende overblik, men det kan jo være at de tager sig sammen.

http://www.komc.dk/nyheder.htm





Social og sundhed


Cancer Care


Cancer er en meget alvorlig sygdom, der kan ramme os alle. På denne side er der en stor organisation der giver hjælp. Det er hjælp til alle de spørgsmål og den usikkerhed der kan ramme både patienten og de pårørende.

http://www.cancercareinc.org


Kost og ernæring


Man bliver hvad man spiser, siges det, derfor bør man være temmelig opmærksom på hvad man putter i munden. Denne side rummer en mailing liste om kost og ernæring. Det er gratis at være med i debatten, og siden lægger også op til at man kan bruge listen til at få svar på sine spørgsmål.

http://www.image.dk/~mm/brom/



Uddannelse


Internet i sprogundervisning


Et af de mest oplagte områder at bruge Internettet i er sproglig undervisning. Netop fordi nettet rummer mennesker af alle nationaliteter kan man nemt finde nogen der taler det ønskede sprog og hjemmesider på dette sprog. Denne side giver nogle indgangsvinkler til at komme i gang med at bruge nettet i sprogundervisningen.

http://users.cybercity.dk/~ccc12314/ps.html


Ungdomsringen for Storkøbenhavn


Ungdomsringen er en sammenslutning af skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber, folkeoplysningsklubber og ungdomsskoleklubber. På deres side kan man finde kontaktoplysninger - og ikke særlig meget mere. Det var måske en ide at sætte nogle af de unge til at lave en lidt mere indholdsfuld side.

http://www2.dk-online.dk/users/fk-uk/index01.htm


Underholdning



Formel-1.dk


Her er en side for dem der ikke kan få fart nok. Det er en dansk side om Formel 1 løb. Der er rygter, fakta, resultater og alt andet der kan interessere en fartgal. Personerne bag siden siger at de er nogen af de hurtigste til at få tiderne fra løb lagt ud på nettet. Så hvis man ikke kan få fartresultaterne hurtigt nok, så er dette siden man bør lægge et bogmærke ved.

http://www.formel1.dk


Videnskab



Life in the universe


Om der er liv andre steder end på Jorden er noget de fleste mennesker har en mening om. Denne side behandler emnet med udgangspunkt i den geniale fysiker Stephen Hawkings cd-rom "Life in the Universe". Siden fungerer både som et supplement til cd'en, men også som et selvstændigt værk.

http://www.lifeintheuniverse.com/


The Danish AUV Homepage


Målet for folkene bag denne side er at lave små undervandsbåde. Siden har en samling af nyheder, rapporter og frem for alt en del bileder af de fascinerende små ubåde. Præcis hvad bådene skal bruges til står der ikke så meget om, men mon ikke der er et mere langsigtet mål end bare at bygge dem?

http://ipt.dtu.dk/~aia/ping.html




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Alfapeople Nordic A/S
    Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere