iPhone 4 lever op til skyhøje forventninger

Antenneproblemer spøger: Er Apples supertelefon en stor taler, men en dårlig lytter?

De første anmeldelser af Apples nye telefon kan i dag læses i amerikanske medier. De er næsten alle glødende positive. Hvis anmelderne har ret, har Apple virkeligt skudt papegøjen.

”Der er ingen grund til at tale udenom. iPhone 4 er i vores vurdering den bedste smartphone på markedet. Kombinationen af den flotte nye hardware, den utrolige skærm, de nye kameraer og de afgørende forbedringer af operativsystemet gør [iPhone 4] til et ekstremt overbevisende produkt,” skriver Engadget.

Sitet skriver videre, at testeksemplaret af iPhone 4 var mindre tilbøjelig end forgængeren til at miste forbindelsen, omend Engadget havde forbindelsesproblemer på det stedvist dårligt dækkende AT&T-netværk i New York.

Betyder det, at Apples nye telefon alligevel ikke er født med antenneproblemer, sådan som lederen af et dansk-amerikansk forskningsprojekt på mobilantenneområdet for nylig vurderede i ComON? 

Tilsyneladende er der noget om snakken.

Hos Wall Street Journal har den garvede it-journalist Walt Mossberg sammenlignet antennefølsomheden mellem iPhone 4 og en iPhone 3GS.

”Både Apple og AT&T siger, at de har forsøgt at få iPhone 4 til at fungere bedre med AT&Ts netværk…men i min test var netværksopkoblingen en blandet oplevelse. Sammenlignet med den gamle model mister iPhone 4 lidt færre opkald, foretaget i min bil i Washington og Boston…men alligevel var signalet nogle steder svagere (på den nye telefon, red). iPhone 4 viste ingen eller færre streger på netværksindikator-ikonet end forgængeren,” skriver Walt Mossberg.

De manglende streger til trods så kunne han ofte ringe op alligevel.

Apple har ifølge Wall Street Journal bekræftet problemet med netværksindikator-ikonet og lovet at løse det.

Men Walt Mosberg er ikke overbevist.

Sammenlignet med den foregående iPhone er den nye i visse situationer ikke god nok til at få et signal:

”I mindst seks tilfælde under min test sagde den nye iPhone ”intet netværk” eller ”søger efter netværk”, hvor den gamle iPhone, som jeg holdt i min anden hånd, viste et netværkssignal med mindst to streger [på netværksindikator-ikonet]. Telefonen blev online igen efter nogle sekunder, men det var stadigt forstyrrende,” skriver Wall Street Journal-anmelderen.

Så slemt er problemet med iPhone 4 og AT&Ts netværksdækning, at avisen kun anbefaler telefonen med et stort forbehold. Folk der i forvejen oplever huller i AT&Ts dækning og vil bruge telefonen til opkald, bør kun købe den, hvis de samtidigt har en anden telefon fra et andet teleselskab, som de kan have i baghånden.

Dårlig netværksdækning er dog generelt et langt større problem i USA end i Europa. Danske mobilbrugere og gadget-fetichister med øje for Apples nye telefon kan nøjes med at glæde sig over, at selskabet ifølge Wall Street Journal har produceret en ”smuk” smartphone, der ”fungerer godt” og byder på ”imponerende nye features” og ”simpelthen er den bedste i klassen”.

ComONs søstersite Mobil.nu bringer en dansk anmeldelse af iPhone 4 i løbet af få dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere