MP3-pioner giver op

Den første digitale MP3-afspiller, legendariske Rio, synger nu på sidste vers.

Det er ikke altid pionererne der finder guldet. Diamond Multimedia lancerede i 1998 den første MP3-afspiller og måtte gennem et sejt juridisk slagsmål med musikbranchen for at sikre sig retten til at sælge det farlige apparat, der kunne gemme en hel times musik hentet fra nettet.

Men Rio-afspillerne har mistet markedsandele i de seneste år, ikke mindst til Apples iPod, og nu meddeler de nuværende ejere af rettighederne, D&M Holdings, at man vil trække sig ud af markedet for digitale musikafspillere. Dermed skulle det være sikkert, at den definitivt sidste Rio-afspiller har set dagens lys.

Rio har haft en omtumlet historie. Det magtfulde amerikanske musik-brancheforbund fik i første omgang nedlagt fogedforbud mod afspilleren i 1998, men tabte i sidste ende og måtte acceptere, at markedet blev oversvømmet med mp3-afspillere i alskens afskygninger.

Diamond Multimedia blev senere solgt til taiwanesiske S3, kendt for sine grafikchips, som senere blev til Sonicblue. I 2003 gik selskabet konkurs, og rettighederne til Rio blev solgt til D&M.

De seneste harddisk-baserede Rio Karma og Rio Carbon modeller har fået gode anmeldelser - men D&M har ikke formået at tage markedsandele fra Apples iPod.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere