EU vil tvinge virksomheder til at skifte til IPv6

EU-Kommissionen vil nu presse internet-branchen til at skifte til den nyeste internet-protokol IPv6.

Den nuværende internet-protokol IPv4 giver mulighed for 4,3 milliarder adresser, og selvom det lyder af meget, så er kun omkring 16 procent ledige i øjeblikket. IPv4 har været i brug siden 1984 og er ved at blive afløst af IPv6, som vil give en næsten ubegrænset mængde af IP-adresser. Men skiftet går for langsomt, mener EU-Kommissionen, der har sat som mål, at 25 pct. af EU's virksomheder, offentlige myndigheder og private husstande skal gå over til IPv6 inden 2010.

For at nå dette mål opfordrer EU nu til, at medlemsstaterne stiller som betingelse, at der benyttes IPv6 i forbindelse med offentlige indkøb.

»På kort sigt kan virksomheder og offentlige myndigheder være fristet til at passe deres behov ind i det gamle systems spændetrøje, men det vil medføre, at Europa er dårligt rustet til at drage fordel af den nyeste internetteknologi og kan stå over for en krise, når det gamle system løber tør for adresser. IPv6 giver flere adresser i internetverdenen, end der er sandkorn på strandene i hele verden,« siger EU-kommissær Viviane Reding.

Den amerikanske regering kræver allerede, at der anvendes IPv6 i forbindelse med offentlige indkøb. Kina har planer om at etablere net, der er både IPv4- og IPv6-kompatible inden De Olympiske Lege i Beijing, og japanske NTT har allerede et offentligt IPv6-net.

Det europæiske forsknings-backbonenet Geant er allerede fuldt kompatibelt med IPv6, men det er ikke trængt igennem til det offentlige internet. Selvom de fleste nye computere og servere er IPv6-kompatible, kan de fortsat kun nås via deres gamle IPv4-adresser.

EU-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at sørge for, at offentlige websteder og e-forvaltningstjenester skifter til IPv6 hurtigst muligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere