Amerikansk musiktjeneste savner Gasolin og Nephew

Den amerikanske musik-tjeneste Midomi.com opfordrer danskere til at fatte mikrofonen og synge løs, så det brugerskabte musikkatalog også bliver en hjælpende hånd i Danmark. Lokkemaden er gratis mikrofoner eller internet-berømmelse.

Det sker fra tid til anden, at man får en sang på hjernen, hvor man ikke aner navnet på hverken titel eller kunster. I de situationer er Midomi.com en mulig redningsmand.

På hjemmesiden er det nemlig muligt at nynne eller synge et par linjer fra den pågældende sang, og så kan databasen finde sangen. Brugernes "indspilninger" gemmes og bruges til at finjustere fremtidige søgninger.

Midomi.com beskriver sin tjeneste som en hjælpende hånd til folk med momentan musikalsk hukommelsestab. Men det er primært en hjælpende hånd til engelsktalende brugere. For indtil videre har Midomi med base i Californien flest engelsktalende brugere, men det problem er man bevidst om.

Derfor går firmaet nu på jagt efter brugere i Italien, Norge, Sverige, Finland, Island og ikke mindst i Danmark.

»Dansk musik har en højprioritet hos os. Vi ser et stort potentiale i Skandinavien, da det er et marked med massivt brug af mobiltelefoni. Vi planlægger at udvide vores kundebase i det område,« siger vicedirektør Amir Arbabi hos Midomi til ComON.

Han henviser til, at Midomi netop er kommet i en iPhone-udgave.

Den skandinaviske mission betyder i korte træk, at Midomi vil have flere danskere til at synge danske sange. For at sætte gang i den internationale satsning, så uddeler firmaet gratis mikrofoner, hvis man ikke har en indbygget i sin computer.

For at tilskynde endnu flere til at indspille numre, så har Midomi også opfundet konceptet Midomi Stars, hvor personer med gode sangstemmer kan opbygge "karrierer" som karaoke-stjerner.

Midomi har blandt andet konkurrenter i Shazam og Gracenote, der er indbygget i mange Sony Ericsson-telefoner (TrackID).

Midomi håber snart at kunne offentliggøre lignende aftaler med producenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere