It-topmøde i Himalaya

I midten af oktober mødes it-eksperter til et topmøde om trådløs teknologi i den eksiltibetanske højborg Dharamsala i Nordindien. ComON rapporterer direkte fra konferencen, der sætter fokus på teknologiens rolle som løftestang i udviklingslande.

Det tyndt befolkede Djursland har sat et eksempel, som nu bliver fulgt i andre dele af verden. I Djursland har frivillige entusiaster skabt det største ukommercielle trådløse bredbånds-netværk i Europa. Det førte til en international konference i september 2004, hvor it-eksperterne fra Djursland delte ud af deres viden. I oktober afholdes en ny konference, der igen sætter fokus på et banebrydende projekt med trådløse netværk - men denne gang i den nordindiske by Dharamsala, hvor frivillige har bygget et trådløst net med 2.000 tilsluttede computere i et bjergrigt område.

Det danske Djursland International Institute of Rural Wireless Broadband (DIIRWB) er med til at arrangere konferencen, der afholdes fra den 22.-25. oktober i Dharamsala og afsluttes med en workshop i to uger, hvor nysgerrige kan lære om alt fra antennebygning til design af trådløse netværk. Blandt foredragsholderne på konferencen er open source-guruen Richard Stallman, wifi-pioneren Vic Hayes og amerikanske Dave Hughes, der bl.a. har installeret trådløse netværk ved Mount Everest.

I forbindelse med konferencen har DIIRWB planer om at gennemføre et pilotprojekt i indiske Radur, der skal demonstrere hvordan trådløse netværk kan bruges til at levere internetadgang i landsby-samfund. I Indien er 80 pct. af alle telefonlinier samlet i fire store byer, mens mange af landets 600.000 landsbyer ikke har en eneste telefon - for slet ikke at tale om internet. Derfor har regeringen startet et ambitiøst projekt, kaldet Mission 2007, der skal forsyne landsbyerne med netadgang.

DIIRWB vil også starte et projekt i Dharamsala, der skal udstyre skolelærere med it-kompetencer, bærbare computere og internet-adgang i hjemmet. I dag halter lærerne bagefter deres egne elever, når det gælder it-kompetencer.

De danske it-eksperter har søgt om tilskud på 200.000 kroner fra Danidas minipulje til hvert af de to projekter, men finansieringen er endnu ikke sikret og DIIRWB efterlyser nu sponsorer i det danske erhvervsliv, som vil bidrage til projekterne i Indien. Interesserede virksomheder eller organisationer kan kontakte DIIRWB's formand Bjarke Nielsen på bjarke@djurslands.net.

Læs mere om konferencen på: http://summit.airjaldi.com/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere