Musikbranchens jagt mod fildelere og musikpirater hænger sammen med, at brachens indtægter fra traditionelle kilder som cd'er og singlesalg er på vej i bund.
Men overgangen fra traditionelt salg til nye kilder som ringetoner, eller reklamefinansieret abonnementsordninger gør i manges øjne for langsom. Blandt andet derfor var der i går indkaldt til møde i København.
Det var den nystiftede forening Musikparlamentet, der havde sit første møde. Et af menupunkterne var netop, hvordan kunstnere kan indgå partnerskaber med virksomheder - og stadig bevare en troværdighed i forhold til sine fans.
Et af de danske bands, der har formået at sikre sig indtægter ved siden af pladesalget er Carpark North. Da debutpladen skulle på gaden, skete det i relation med en film.
»Vi er født i mediakonvergensens tid, fordi vi debuterede med soundtracket til filmen "Midsommer", så det er let at føle i maven, hvilke samarbejder, der er rigtige og forkerte i forhold til bandet og brandet Carpark North. Det er sejt at have et action-nummer med i et computerspil, men ikke i en reklame for Knorr-suppe,« sagde Søren Balslev fra Carpark North til Børsen.
Gruppen har sangen Human med på Fifa 08 fra EA og et kommende NFL-spil fra EA Games.
Søren Balslevs Knoor-henvisning er måske tiltænkt den danske gruppe Powersolo, der har haft held til at supplere sine indtægter ved at sælge musik til netop tv-reklamer for madvarer.
På mødet i aftes blev det netop diskuteret, hvordan man sikrer sin kunsteriske integritet, når man flirter med erhvervslivet. Den tidligere forsanger i Swan Lee, Pernille Rosendahl, fortalte for eksempel, at hun havde sagt nej til at lade sin musik blive brugt i en reklame for Elvital.
Et mere vellykket match mellem kunster og produkt fandt man hos Alphabeat, mener Henrik Böwadt fra Nokia Music. Det silkeborgensiske band har ladet hele sit nye album sælge sammen med Nokia-telefoner.
»Det fungerede for alle parter, fordi Alphabeat er så størkt et brand, at de sagtens kan overleve, når de kobles sammen med andre brands,« siger Henrik Böwadt til Børsen.
Mere om foreningen her.