Millionsvindel bag krak i Aldis supportfirma

Politiet vil sigte den tidligere direktør i Compare Support, Kim Mikkelsen, som angiveligt har stået bag systematisk svindel med reparationer af Aldis it-produkter.

Efter næsten et års efterforskning er Københavns Vestegns politi i disse dage ved at lægge sidste hånd på en række sigtelser i kølvandet på konkursen i service- og reparationsfirmaet Compare Support, der især varetog Aldis elektroniokprodukter af mærket Medion. Det siger leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet Ole Andreasen til ComONs søsterblad CRN.

Politiet vil blandt andet sigte den tidligere direktør og medejer i Compare Support, Kim Mikkelsen. Ifølge CRNs oplysninger, har Kim Mikkelsen systematisk ladet reparationsopgaver hos Compare Support udføre i andre selskaber, som han selv var medejer af, til overpris. På den måde har Kim Mikkelsen angiveligt ført sin kompagnon i Compare Support, Michael Artvig, bag lyset og har lænset selskabet for et større millionbeløb.

Godt en måned før konkursen i maj 2007 blev Kim Mikkelsen bortvist fra Compare Support på grund af de økonomiske uregelmæssigheder i selskabet.

Ifølge en redegørelse fra konkursboets kurator, som CRN er i besiddelse af, er der efter konkursen indgivet politianmeldelser mod Kim Mikkelsen og andre tidligere ansatte i Compare Support.

Redegørelsen viser også, at konkursen efterlader en række af Compare Supports kunder og andre kreditorer med en økonomisk bet på tilsammen 24 millioner kroner.

Michael Artvig vil ikke kommentere den verserende sag, men bekræfter, at han har anmeldt Kim Mikkelsen til politiet.

Kim Mikkelsen fastholder selv, at der ikke er forsvundet hverken penge eller varer fra Compare Support i hans direktørtid.

»Så længe kurator arbejder vil jeg ikke kommentere sagen,« siger Kim Mikkelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere