Bankrøvere går efter automaten

EU advarer nu om en dramatisk stigning i tyverier i forbindelse med kontantautomater. De kriminelle bruger den nyeste teknologi.

Hvis kontantautomaten ser lidt anderledes ud end normalt kan der være god grund til at være på vagt. Der er sket en voldsom stigning i ATM (Automated Teller Machine) kriminalitet, hvor kort- og pin-oplysninger eksempelvis overføres trådløst over en Bluetooth-forbindelse til en bærbar computer i nærheden.

De nyeste tal fra European Network and Information Security Agency (ENISA) viser at antallet af angreb mod kontantautomater er steget med 149 pct. i 2008. I samme periode er antallet af automater i Europa kun steget med 6 pct., så stigningen kan ikke forklares med, at der er kommet flere automater.

Mange automater er nu installeret på forholdsvis isolerede, fjerntliggende steder som f.eks. tankstationer, og det giver gode muligheder for de kriminelle, som bruger et helt arsenal af forskellige metoder – lige fra det lavteknologiske, som at kigge over skulderen når man indtaster pin-koden, til de meget avancerede, hvor man f.eks. installerer falske automater.

De kriminelle har også fundet metoder til at forsinke udleveringen af kontanter, så pengene først kommer ud når kortejeren er gået, eller at få maskinen til at forsinke tilbageleveringen af kortet. Og så er der organiserede bander, som hacker sig direkte ind i bankernes it-systemer.

ENISA fortæller at de kriminelles værktøjskasser omfatter alt fra diamantbor og rundsave til sprængstoffer og termiske spyd.

I denne pressemeddelelse har EU’s agentur for it-sikkerhed oplistet en række forholdsregler for almindelige bankkunder, herunder at man bør undersøge, om kontantautomaten viser tegn på indbrud. Denne form for kriminalitet kan ikke stoppes med tekniske forholdsregler alene, men kræver også at kunderne udviser øget forsigtighed, mener agenturet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere