Sikkerhed holder det danske softwaremarked oppe

Salget af sikkerhedssoftware herhjemme voksede sidste år med 14 procent og forventes i år at vokse mere end 20 procent til en total værdi af 350 millioner kroner.

Salget af sikkerhedssoftware herhjemme voksede sidste år med 14 procent og forventes i år at vokse mere end 20 procent til en total værdi af 350 millioner kroner, viser nye tal fra analysevirksomheden IDC. Men ellers er standardsoftware karakteriseret af en periode med lav vækst.

En markant tendens er, at det ikke engang er de store, traditionelle software leverandører, der dominerer dette hastigt voksende marked - de har endnu ikke været i stand til at konkurrere med de nye specialister i markedet som Symantec, Network Associates og Check Point. Blandt de 10 største leverandører befinder sig kun to af de generelle software-leverandører, IBM og Computer Associates.

Dette billede vil sikkert ændre sig fremover, vurderer IDC. Samtidig med, at de store softwareleverandører må finde deres positioner på sikkerhedsmarkedet som en del af deres infrastruktur-tilbud, må specialisterne også erkende, at sikkerhedssoftware ikke kan betragtes som en isoleret disciplin. De må - som Symantec er i færd med at gøre - fortsætte med at udvide produktudbudet inden for andre system management discipliner, lyder vurderingen.

I det hele taget udgør markedet for sikkerhedssoftware en større og større del af markedet for infrastruktur-løsninger. Allerede nu er markedet ved at blive større end markedet for system-management, og i år 2007 forudser IDC, at sikkerhedssoftware udgøre næsten 40 procent af markedet for infrastruktursoftware.

Dette er også en af de væsentlige årsager til, at infrastruktur-software i Danmark voksede med hele 10 procent sidste år og forventes fortsat at udvise ganske pæne vækstrater i de kommende år.

Ifølge en ny IDC-rapport om salget af software i Danmark, som netop er udgivet voksede hele markedet for software kun 4 procent sidste år til en værdi af 8,7 milliarder kroner - kraftigt under indflydelse af et marked for applikationer, der kun voksede med 3,2 procent.

»Med en vækst på kun 4 procent i det totale softwaremarked i Danmark oplevede vi den laveste vækst i mange år. Dette er ikke alene en konsekvens af den afmatning i økonomien vi har i øjeblikket, men også udtryk for en mere fundamental tendens inden for anvendelse af software - en tendens, vi kalder for kompleksitetskrisen. Til gengæld er vi sikre på, at bunden for væksten nu er passeret, og at vi vil se klare tegn på forbedring af markedet over de kommende to år. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og vi forventer ikke tocifrede vækstrater inden for de næste fem år,« forudsiger Per Andersen, der er administrerende direktør hos IDC Nordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere