EU kræver to års garanti på software

EU foreslår at de eksisterende forbrugerregler for fysiske produkter også skal gælde for software. Det vil betyde at softwarefirmaer kan drages til ansvar for manglende sikkerhed eller ydelse i deres produkter.

Den europæiske softwarebranche er i oprør over et nyt udspil fra EU-Kommissionen. I sidste uge fremlagde de to EU-kommissærer Viviane Reding og Meglena Kuneva et fælles udspil til nye EU-regler for forbrugerbeskyttelse. Et af de centrale punkter i forslaget er, at de nuværende forbruger-regler for fysiske produkter fremover også skal omfatte software.

EU-kommissærerne skriver i deres forslag at »principperne for forbrugerbeskyttelse skal udvides til at omfatte licensaftaler for produkter såsom antivirus-software der er downloadet fra nettet, spil eller andet licenseret indhold«. Og disse licenser skal »garantere kunderne de samme basale rettigheder som når de køber en vare; retten til at få et produkt som fungerer under normale kommercielle vilkår«.

Forslaget vil betyde at softwarefirmaerne kan drages til ansvar for manglende sikkerhed eller dårlig ydelse i deres produkter. Og denne ansvarlighed vil i sidste ende komme forbrugerne til gode, mener kommissærerne.

En anden konsekvens af forslaget vil være, at den nuværende garantiperiode på to år for fysiske produkter også skal gælde for software. Producenten hæfter altså i to år for fejl og mangler i det solgte produkt.

I softwareindustriens brancheforbund Business Software Alliance (BSA) er man absolut ikke begejstret for udspillet.

»Digitalt indhold er ikke et fysisk produkt og bør ikke være omfattet af de samme regler som en toaster. I modsætning til en fysisk vare kan skaberne af digitalt indhold ikke forudsige med stor sikkerhed, hvordan produktet vil blive brugt og hvordan ydelsen vil være,« siger BSA's chef for public policy, Francisco Mingorance, til ZDNet UK.

Han henviser til, at softwarens ydelse afhænger af det miljø, hvor programmet er installeret og hvor ofte det bliver opdateret. Ifølge Mingorance vil forslaget omfatte alle former for software, både færdige produkter og betaversioner, leverandørejede programmer og open source.

BSA mener at det vil føre til færre valgmuligheder for forbrugerne og begrænset interoperabilitet, fordi softwarefirmaerne vil være forsigtige med at åbne deres kode for tredjeparts-udviklere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere