Taiwan Semiconductor Manufacturing, der er verdens største leverandør, havde i maj en omsætning på 16,81 milliarder Taiwan-dollar (cirka 3,5 milliarder danske kroner). Det er en vækst på 10,6 procent sammenlignet med maj 2002. Samtidig er der tale om den højeste månedlige omsætning siden december 2000.
United Microelectronics' omsætning voksede med 10,96 procent til 7,36 milliarder Taiwan-dollar, hvilket også var bedre end længe. Her skal man tilbage til januar 2001 for at finde en bedre måned.
Produktionsapparatet i verdens chip-producerende virksomheder kører nu tæt på sin kapacitetsgrænse, men mange observatører frygter, at der er tale om en kortvarig fornøjelse. De vurderer, at den nuværende salgseksplosion ophører, når kunderne har fået genopfyldt lagrene, og når et øget behov efter nylige produktlanceringer forsvinder. I øjeblikket er det ifølge avisen efterspørgseæen fra grafikprocessor-leverandører og kommunikationsudstyr, som trækker væksten i vejret.