Dansk sikkerhedsfirma får 32,5 millioner

Det unge danske IT-sikkerhedsfirma Bridicum med 18 medarbejdere kan i dag offentliggøre, at udenlandske investorer har skudt 32,5 millioner kroner i firmaet.

Kapitalindsprøjtningen skal bruges til at etablere Bridicum i England og konsolidere sig i Danmark og det øvrige Skandinavien samt videreudvikle Bridicums sikkerhedsservice »Den Digitale Vægter«.

Sidstnævnte er en service, der 24 timer i døgnet året rundt tester og overvåger sikkerheden i virksomheders IT og Telesystemer - f.eks. firewalls, web- og mailservere og applikationer. En del af kapitaltilførslen skal anvendes til at etablere et sikkerhedsovervågningscenter.

Kapitaltilførselen kommer fra en gruppe af investorer fra blandt andet England og Schweiz.

Bridicum, oplyser, at virksomheden i dag har nogle af de største virksomheder i Danmark på kundelisten, deriblandt flere betydelige virksomheder fra den finansielle sektor.

To studiekammerater fra DTU, Henrik Falkenthros og Thomas Samuely Lund-Hansen, stiftede Bridicum i 1999. Ideen var at tilbyde en digital sikkerhedsservice, som modsvarer Falck og Securitas i den fysiske verden.

»Det er det helt rigtige tidspunkt for os at tage erfarne og internationale investorer ind i firmaet nu. Og vi er meget glade for, at det er lykkedes i en tid, hvor investorerne holder tegnebogen tæt til kroppen. Vi tager kapitaltilførslen som en anerkendelse af, at vi har udviklet en unik sikkerhedsservice, som har bevist sin værdi hos nogle af de største virksomheder i Danmark,« siger Thomas Samuely Lund-Hansen, direktør og stifter af firmaet.

Bridicum er ved at patentere »Den Digitale Vægter«.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere