En canadisk mand er så overbevist om, at blandt andre Microsoft, bruger ham i sataniske ritualer og styrer hans hjerne, at han nu er gået til domstolene.
Sagsøgeren Jerry Rose mener, at han er blevet udsat for "eksperimenter og kirurgi".
På trods af, at firmaerne under anklage stillede med fem advokater, lykkedes det ikke at overbevise dommer Fraser Wilson om, at afvise sagen som grundløs.
Blandt andet sagde Microsofts advokat, at sagsanlægget kunne sammenlignes med, at "nogen påstod, de var blevet skadet fordi deres båd faldt ud over verdens ende."
Men dommeren følte sig ikke 100 procent sikker på, at Jerry Rose beskyldninger var grundløse.
Jerry Rose siger i anklageskriftet, at Microsoft har forsøgt at manipulere hans tanker til ikke at lægge sag an. Han kræver to milliarder dollars i erstatning, blandt andet fordi en hemmelig computerteknologi, han har opfundet, er blevet stjålet fra ham.
Ifølge Microsofts advokat er der ingen kontakt mellem Jerry Rose og Microsoft.