Danske Secunia har fået en yderst rosende omtale af sit sikkerhedsprodukt PSI.
PSI (Personal Software Inspector) er nemlig havnet på listen over de seks bedste stykker Windows-software fra 2008 hos hjemmesiden Download.com.
Med over 100.000 titler er Download.com et af de meste brugte steder til at finde software på nettet. En anden grund til, at danske Secunia kan glæde sig over udmærkelsen, er, at Personal Software Inspector deler udnævnelsen med et af de mest omtale programmer fra 2008: Google Chrome.
Det danske sikkerhedsprogram scanner løbende efter opdateringer til andre programmer, som er installeret på computeren. PSI-programmet fik vind i sejlene i slutningen af sidste år, hvor netop uopdaterede programmer gang på gang blev fremhævet som sikkerhedstrusler. Programmet er nu hentet over en million gange.
Download.com udnævnte i alt seks titler. De fire andre var: Smart Defrag, Songbird, Kidzui og Digsby.
Læs mere her.