Telia køber danske hotspots

Teleselskabet Telia har nu købt sig til et dansk netværk med 180 trådløse hotspots.

Telia har købt det danske firma Yes I Hotspot, som tilbyder trådløs internetadgang gennem et netværk af offentlige hotspots i Danmark og resten af Norden. Med købet af Yes I Hotspot har Telia nu 180 hotspots i Danmark og 1.100 hotspots i hele Skandinavien. Købsprisen er ikke offentliggjort.

Yes I Hotspot har blandt andet installeret trådløse netværk i 10 af landets største Fona-butikker og hos cafeer, restauranter og 7-Eleven-kiosker landet over.

»Ved nu at kunne tilbyde hotspots i Danmark har vi fået en helstøbt bredbåndsstrategi. Vi har længe tilbudt bredbånd til de forbrugere, der foretrækker at benytte det derhjemme. Med Edge fik vi et landsdækkende mobilt bredbånd, som virkelig er interessant for mennesker på farten. Nu kan vi også tilbyde hotspots i Danmark, hvilket er relevant for både erhvervsfolk, studerende og andre, der har behov for en høj bredbåndshastighed, når de er ude,« siger Jesper Brøckner, adm. direktør for Telia Danmark.

Teleselskabet fortæller at man forventer at lancere TeliaSonera's WLAN-produkt HomeRun i Danmark om kort tid. I Sverige er prisen 1.000-1.331 svenske kroner for ubegrænset adgang til alle HomeRun hotspots.

»Vi kan se, at danskerne allerede i dag er de mest mobile mennesker i Norden. Vi er dem, der bruger mest arbejdstid væk fra kontoret. Og den udvikling tror vi fortsætter i takt med, at flere og flere får bærbare computere med trådløse netværkskort. Vi har derfor store forventninger til, at vi også på dette marked får succes,« siger Jesper Brøckner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere