Nets i skudlinjen for Wikileaks-blokering

Islandsk Wikileaks-partner sagsøger Nets for at blokere for Visa-betalinger.

Da Visa tidligere i december besluttede sig for, at der skulle blokeres for betalinger til Wikileaks, blev det det dansk-norske Nets/Teller, der fik til opgave af afbryde forbindelsen.

Nets, der i Danmark er det tidligere PBS – har fungeret som betalingsleverandør for det islandske hostingfirma Datacell, som arbejder for Wikileaks. Det er her på Island, at Nets/Teller har lukket for betalingerne til Wikileaks.

Nu ser det ud til, at Nets også må tage tæskene for lukningen. Det islandske firma har bebudet en erstatningssag mod den norske del af Nets/Teller-koncernen, skriver norske DN.

”Det, vi er blevet udsat for af Teller, er ubeskriveligt. Søgsmålet vil blive indgivet inden juleaften,” siger direktøren for Datacell, Olafur Sigurvinsson, til DN.

Hos Nets bekræfter pressechef Søren Winge overfor ComON, at det er Nets/Teller, der har håndteret relationen til Wikileaks islandslandske partner. Det er også korrekt, at Nets blev bedt om at afbryde engagementet af Visa, og at man førte denne anmodning ud i livet, forklarer han.

Datacell er til stede i både Schweiz og Island. I Schweiz hoster firmaet den derværende Wikileaks-side. Det islandske moderselskab har på grund af de relativt dyre data-forbindelser mellem Island og resten af verden ikke hostet Wikileaks.org-sitet, men kun stået for betalingsdelen, som folk anvendte til at donere penge til sitet.

Og netop i forbindelse med den kontroversielle lækning af amerikanske diplomat-dokumenter, som fik blandt andre Visa og Amazon til at afbryde samarbejdet med Wikileaks, er donationerne til Wikileaks strømmet ind.

Olafur Sigurvinsson fortæller til DN, at der på dagen for Visa-lukningen, den 7. december, var modtaget 130.000 euro i donationer til Wikileaks.

”Det er jo oplagt, at denne handling fra Teller har frataget Wikileaks adgang til store indtægter. Men jeg spørger mig selv om grundlaget. Så vidt vi kan se, har vi ikke gjort noget galt. Jeg synes, det er opsigtsvækkende, at et norsk firma optræder som politisk aktør på vegne af Visa,” lyder det fra den islandske Wikileaks-partner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere