I følge tal fra det norske analysebureau DMR var det samlede salg af personlige computere i Norge på 223.141 af slagsen i første kvartal. Det er en stigning på 15,7 procent i forhold til første kvartal 2005. Det er det norske netmedie digi.no, der gengiver DMRs tal.
For HP Norge var det også et rigtig godt kvartal. Især på det bærbare område.
»Vi har et stort spring i markedsandele. På bærbare fik vi i i år en markedsandel i Norge på 28,5 procent, op fra 19,1 i samme kvartal sidste år,« siger Ingeborg Flønes, markedschef hos HP Norge til digi.no.
Markedsandelen på 28,5 procent skal holdes op i mod Dells markedsandel, der ligger på 18,6 procent.
I følge DMR er HP markedsleder på det norske marked fulgt af Dell,Fujitsu Siemens, Acer og Lenovo.