Russere køber Humac

En af Europas største Apple-forhandlere, det russiskejede ECS, køber den danske Apple-kæde Humac.

Den kriseramte Apple-forhandler Humac bekræfter i dag fredag, at virksomheden er blevet solgt til den russisk-ejede ECS Gruppen. Salget har været undervejs i et stykke tid efter at man tidlgiere på året måtte præsentere et millionunderskud, som var udløst af en voldsom nedgang i omsætningen.

Med overtagelsen af Humac får ECS etableret sig i Skandinavien og er klar til at bruge Humac som en platform for videre ekspansion i de skandinaviske lande, siger ECS-chefen for retailaktiviteter i Europa, Alexander Domanitsky, som dog siger noget om fremtiden for de omkring 200 Humac-medarbejdere.

»De endelige planer for virksomhedens udvikling, vil vi arbejde med henover sommeren. Nu vil vi først og fremmest lære virksomheden og medarbejderne bedre at kende og sikre at vore kunder kommer til at opleve hvad Humac kan tilbyde,« siger Alexander Domanitsky.

Den hidtidige Humac-ejer, islandske Bjarni Akason glæder dig over,at der nu er fundet en løsning for virksomheden.

»Vi har i nogen tid søgt efter en ny ejerstruktur til Humac. Med ECS gruppen som ejer får Humac både tilført den nødvendige finansielle styrke og samtidig er der store muligheder for synergier og stordriftsfordele indenfor gruppen,« siger han.

Den hidtidige administrerende direktør, Sten Mortensen, er i forbindelse med salget fratrådt sin stilling. hans job skal fremover varetages af Alexander Domanitsky.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere