Internettet er ikke nok til Al Qaida

Terrorekspert vurderer, at internettet er utilstrækkeligt, hvis en terrorcelle skal etablere sig og fungere i Danmark. Kommunikation over internettet er sårbar og giver dårlig instruktion.

Danske terrormistænkte har haft kontakt til ledende medlemmer af Al Qaida, fortæller chef for PET Jakob Scharf.

Hvis det er sandt, så kan Al Qaida operere i Danmark. Men forbindelsen er sandsynligvis ikke etableret over nettet, da internettet i sig selv er utilstrækkeligt.

Der skal mere end bombemanualer til, for at Al Qaida får succes med sine operationer, siger en terrorekspert til ComON.

»Der kan være etableret en kontakt gennem en mellemmand, via email eller over hjemmesider,« fortæller terrorekspert Peter Lehr fra St. Andrews University i Skotland.

Han understreger, at alt lige nu er spekulationer, men han regner ikke med, at de danske terrormistænkte har etableret kontakten til Al Qaida ved at surfe på hjemmesider og blogs.

»Det er ikke sandsynligt, at Al Qaida folk tager kontakt til fremmede over internettet,« vurderer Peter Lehr overfor ComON.

Internettet er nemlig alt for sårbart til, at en kontakt til Al Qaida vil turde opsøge sympatisører, som de ikke har den eksakte identitet på. De forskellige terrorceller skal nemlig beskyttes og netværkene skal være små og omgærdet af fortrolighed.

Politiken skriver onsdag, at en af de hovedmistænkte omtrent en gang om året er i Pakistan for at besøge familie. Det er mere sandsynligt, at de terrormistænkte har mødt ledende Al Qaida folk på sådan vis, siger Peter Lehr.

Hvis de terrormistænkte endeligt har brugt internettet, så skal det være gennem ikke-sendte mails. Det fungerer på den måde, at terrorister skriver en mail i for eksempel hotmail og lader være med at sende den. I stedet for gemmer de den under kladder. På den måde kan andre folk gå ind og læse mailen.

»således er mailen faktisk ikke sendt fra den ene til den anden server,« forklarer Peter Lehr. Han vurderer dog også, at anonyme IP-adresser også bliver brugt af internationale terrorister.

Internettet har ofte fået skylden for at være stedet, hvor terrorister lærer at lave bomber over nettet og hverve nye medlemmer.

»Der er nogle ting, du kan gøre over internettet, men nettet har sine begrænsninger,« mener Peter Lehr, der har titel af senior forsker ved Forskningscenteret for terrorisme og politisk vold ved St. Andrews.

Han vurderer at instruktioner over nettet i høj grad er mangelfulde. Terrorceller skal have praktisk erfaring, hvis bomberne rent faktisk skal eksplodere. Han giver de mislykkede terrorbomber i Skotland og London som eksempel.

»Det mislykkedes at detonere bomberne, fordi de ikke gjorde det rigtigt,« siger Peter Lehr.

»Det er ligesom at være i hæren. Du kan få rigtig meget fra internettet, men du har brug for en eller anden til at vise dig, hvordan du kaster håndgranaten,« siger terroreksperten.

Også rekrutteringen foregår nok ikke over nettet. Han mener, at unge vesterlændinge måske kan finde meningsfæller og inspiration over internettet, men den egentlig dannelse af terrorceller skal foregå ude i de netværk, som Al Qaida sympatisører kommer i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere