Salg af musik på nettet i Danmark er fordoblet

Musikfiler udgjorde næsten halvdelen af al onlinehandel i julemånederne i 2008. Julehandlen på nettet overgik alle forventninger ved for første gang nogensinde at runde 10 millioner køb på tre måneder. Salg af pc'er og elektronik faldt.

Onlinebutikker mærkede ikke meget til finanskrisen i sidste del af 2008. For første gang nogensinde blev der købt varer mere end 10 millioner gange på tre måneder. Det viser tal fra Dansk e-handelsanalyse.

Det er alle der handler på nettet. Kun i befolkningen over 50 år er der flere der aldrig har handlet på nettet end der har handlet på nettet.

Blandt online produkterne er køb af musikfiler fordoblet på ét år til 44 procent fra 22 procent i 4. kvartal 2007.

"Årsagen til fremgangen hænger formentlig sammen med et øget udbud af iPods og andre MP3 afspillere, samt den teknologiske udvikling på mobilmarkedet, der betyder, at en langt større andel af danskerne efterspørger denne varekategori", siger e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

PC-hardware/tv/elektronik udgjorde 14 procent i 4. kvartal 2007, og var den næst mest sælgende kategori efter beklædning. Nu er andelen nede på 9 procent.

"Faldet kan nok tilskrives den generelle økonomiske afmatning, som muligvis gør forbrugerne tilbageholdende overfor denne type varer", siger Lars Schmidt Larsen.

Julehandlen på nettet overgik alle forventninger
"Vi offentliggjorde i november sidste år en prognose for julesalget på nettet, med en forventning om 10 % flere online transaktioner i 4. kvartal 2008 sammenholdt med året før. Det forventede antal betalingstransaktioner på nettet var ca. 9,8 mio.," fortæller Lars Schmidt Larsen og fortsætter:

"Men julehandlen overgik alle forventninger ved for første gang nogensinde at runde 10 mio. kortbetalinger i ét kvartal - altså en stigning på 16,6 procent. Forbrugerne synes dermed ikke at være synderligt påvirket af den finansielle krise - måske snarere tværtimod".

Det er e-handelsfonden, der har taget initiativet til Dansk e-handelsanalyse med Post Danmark, PBS og Kelkoo.
Følgende organisationer står bag e-handelsfonden: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere