Markedet for erotiske mobiltjenester i Tyskland er kollapset det seneste år. Og det har skabt problemer for TDCs tyske datterselskab, Talkline, skriver Dagbladet Børsen.
Talkline har investeret et millionbeløb på erotiske tjenester via mobil og internetportaler, men på grund af store problemer med snyd og misbrug af kunderne hos de erotiske tjenster, er tyskernes interesse for tjenesterne smuldret. Det har halveret Talklines overskud fra 128 mio. kr. til 65 mio. kr. i det seneste kvartal.