Den nye Evo notebook N200Det er markedets letteste bærbare PC. Den er på størrelse med en Pocket PC, men har ydelse og funktion som en almindelig bærbar. Og som det var tilfældet med de første Evo-produkter, der blev lanceret i maj, er de nye computermodeller først og fremmest udviklet til at imødekomme den professionelle brugers behov.
- Evo-linien er skabt specifikt med henblik på det professionelle marked. Med sin enkelhed i både design og funktionalitet integreres Evo-produkterne nemt i selv de mest krævende netværksmiljøer - og sænker dermed de samlede IT-omkostninger, vurderer Henrik Sinnbeck, direktør for Access Business Group, Compaq Computer.
Ifølge Compaq er Evo N200 det første produkt i et nyt segment, der placerer sig lige imellem den traditionelle bærbare notebook og den helt lille PDA’er: - Den lille N200 er til den ultra mobile professionelle bruger, der savner et tastatur til sin håndholdte og som er træt af at slæbe en tung notebook med rundt omkring. Nu fås datakraft på linie med en større PC i den nye og meget lettere mini-notebook kategori, hvor Evo N200 viser vejen med sine kun godt et kilo, fortæller Ole Hesseldahl, produktchef hos Compaq Computer.