Forening: Blæs på bankernes netbank-advarsel

Bankerne nægter stadig at give konkrete oplysninger om den aktuelle sikkerhedstrussel. Imellemtiden anklages de for at overdrive, når de opfordrer kunder til at geninstallere Windows. I mange tilfælde er der slet ikke virus på de påståede maskiner, siger internetudbyder.

Da de danske banker lukkede for op mod 8.000 netbanker i sidste uge, så skete det i følge Finansrådet for at beskytte kunderne.

Men meget tyder på, at lukningen også bliver et problem for mange "uskyldige" kunder, der overhovedet ikke har været i nærheden af det pågældende spionprogram.

Hos Version2 fremgår det, at Parknet, der tilbyder internet til flere københavnske boligforeninger, råder sine brugere til at vente med at gå i panik.

Faktisk mener foreningen ikke, at medlemmerne skal rette sig efter bankernes opfordring til at geninstallere Windows, hvis de er blandt de tusindevis af danskere, der har modtaget et brev.

"Det er en misforståelse fra Nykredits side. Det er en god ide at checke for virus, men spild af tid at reinstallere bare fordi Nykredit siger det," skriver Parknet.

Ifølge Parknet er forklaringen, at en bruger i netværket har været ramt af virus, som har angrebet netbanken. Herefter har banken "blacklistet" ip-adressen.

"Det svarer lidt til at sige, at røveren tog linje 5, så nu skal alle, der tager linje 5, udsættes for en masse besvær," lyder det i driftbeskeden.

Dermed er bankerne potentielt med til at skabe forvirring i stedet for afklaring.

Problemstillingen gøres yderligere indviklet af, at hverken banker eller Finansrådet har ønsket at offentliggøre identiteten på det program, som er skyld i advarsler og lukninger.

For eksempel har en debattør, der er berørt af lukningen, hos blogger Dorte Toft beskrevet en seks år gammel trojaner, som han har fundet på en usb-nøgle. Han gætter sig nu til, at det er den der er skyld i, at hans bank beder ham om at geninstallere Windows på samtlige sine computere. Men ifølge Parknets forklaring kan der altså være flere årsager til bankens lukning.

Hos Finansrådet siger underdirektør Tina Füssel, at navnet på den eller de programmer, der har forsaget de drastiske lukninger, ikke bliver offentliggjort af hensyn til efterforskningen.

Hun beklager, at lukningerne kan berøre kunder, der måske slet ikke har virus.

»Det er selvfølgelig altid kedeligt at ulejlige nogen ufornødent. Men når der indtræffer en sådan situation, så må man reagere qua de informationer, man har - og selvfølgelig evaluere efterfølgende. Det her er bestemt ikke gjort for at genere nogen. Det er sket i forsøget på at opretholde tiltroen til og sikkerheden omkring netbank,« siger Tina Füssel til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere