Trådløs medicinering ved sygesengen

Roskilde Amt indfører elektronisk medicinering på sygehusene i Roskilde og Køge.

Roskilde Amt indfører elektronisk medicinering på sygehusene i Roskilde og Køge. Og IBM skal stå for opbygningen af det netværk, som tillader læger og sygeplejersker at benytte trådløst udstyr ude ved patienternes senge, når der skal ordineres og uddeles medicin.

Første trin i projektet er, at ordination og uddeling af medicin foretages på en bærbar pc eller håndholdt computer forbundet til et trådløst netværk.

Roskilde Amt forventer, at den elektroniske medicinering vil betyde fordele på flere områder. Større præcision i medicineringen betyder optimering af behandlingen med højere kvalitet og færre fejl. Optimeringen vil give en øget mulighed for analyser og dermed kvalificerede prioriteringer på dette område, som er en af sygehusenes tungeste udgiftsposter.

»Vi forventer, at dette er det første i rækken af projekter, hvor man tager trådløse netværk i brug i sundhedssektoren. Læger og sygeplejersker arbejder jo ikke foran en skærm ved et skrivebord, men ude blandt patienterne. Hvis ikke mobiliteten og de rette enheder, pda'er eller bærbare pc'er, er til rådighed, så opnår man ikke alle fordelene ved indførelsen af elektroniske patientjournaler. Derfor har man set helt rigtigt i Roskilde Amt, siger Thomas Jensen, Engagement Manager, IBM Global services og ansvarlig for implementeringen af netværkene i Roskilde og Køge.

»Vi har valgt IBM som leverandør af vores trådløse netværk af flere grunde. Vi har erfaringer med IBM som en troværdig og seriøs partner, der giver et reelt modspil, og samtidig har IBM kunnet levere en samlet teknologisk løsning, som har levet op til vores krav om høj ydelse og sikkerhed,« siger Ivan Lund Pedersen fra Roskilde Amt.

Løsningen på sygehusene i Roskilde og Køge er baseret på produkter fra Cisco og IBM. IBM står for at opbygge netværket, herunder projektledelse, kabling, sikkerhedsløsning, konfiguration og test. Målet er, at der kommer en dækning med en hastighed på 5,5 Mbps på stuerne. Via dette net får personalet adgang til at arbejde med et nyudviklet web-baseret medicinmodul fra CSC Scandihealth.

Den trådløse kommunikation baseres på standarden 802.11b og anvender blandt andet Ciscos LEAP-teknologi og Cisco Secure ACS. Den trådløse kommunikation vil ske mellem de opsatte access points og den nyeste bærbare computer fra IBM, ThinkPad T40. T40 har ifølge IBM en række markante fordele i forbindelse med trådløse netværk. Blandt andet giver pc'ens indbyggede antenner i skærmen en optimal forbindelse med netværket, og maskinens ekstralange
batterilevetid er en forudsætning for en effektiv og vedvarende brug i dagligdagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere