Artikel top billede

Sådan giver samarbejde millioner på bundlinjen

Alle ansatte producerer markant mere, når virksomheden samarbejder med et universitet eller et GTS-institut. Effekten er endnu større, når virksomheden har højtuddannede ansat.

Produktiviteten per medarbejder er i gennemsnit ni procent højere i virksomheder, der samarbejder med et universitet eller et GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service).

Formentlig er der op mod 20 ekstra milliarder kroner at hente årligt for danske virksomheder, hvis flere går ind i den type samarbejde.
 
Når virksomheder samarbejder med universiteter eller GTS-institutter, bliver deres medarbejdere markant mere produktive. Det gælder især, når en del af virksomhedens medarbejdere er højtuddannede.

Tocifret milliardbeløb

Hvis alle virksomheder, der har forudsætningerne for det, går ind i den type samarbejde, vil de samlet kunne hente et tocifret milliardbeløb i øget værditilvækst.

Det viser en ny analyse, som firmaet Damvad har udført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der er tale om en såkaldt økonomisk analyse, hvor faktiske data fra virksomhedernes regnskaber er statistisk bearbejdet.

Analysen viser, at virksomheder, der samarbejder med universiteter eller GTS-institutter, opnår en højete produktivitet per medarbejder. I gennemsnit bliver den enkelte medarbejder ni procent mere produktiv. De ni procent svarer til 49.000 kroner i vundet produktivitet per medarbejder årligt i forhold til virksomheder, som ikke samarbejder om forskning og udvikling.

Når virksomheden samtidig har højtuddannede ansatte, bliver den tilsvarende gevinst endnu højere - nemlig 64.000 kroner årligt per medarbejder.

21,6 milliarder at hente

Inden offentliggørelsen er resultaterne testet grundigt for mulige fejl. Eksempelvis kunne man forestille sig, at det var virksomheder, som i forvejen oplevede stor vækst i medarbejdernes produktivitet, som især havde overskud til at gå ind i samarbejde med universiteter og GTS-institutter.

Denne problemstilling tackler analysen ved at sammenligne virksomheder, der samarbejder, med en kontrolgruppe af virksomheder, som ikke gør det. De to grupper matcher hinanden nøje, men kan aldrig være helt identiske. Derfor skal resultaterne trods alt tages med forbehold.

Analysen omfatter alle former for samspil mellem virksomheder og universiteter eller GTS-institutter. Det vil sige egentligt forskningssamarbejde, hvor virksomhed og videninstitution gennemfører fælles projekter, og mere afgrænset samarbejde - for eksempel at virksomheden køber laboratoriearbejde eller konsulentydelser.

I alt er der ifølge analysen 2.447 virksomheder i Danmark, som er aktive inden for forskning og udvikling, men som ikke samarbejder med universiteter eller GTS-institutter. Der er al mulig grund til at antage, at de kan opnå en gevinst i form af øget produktivitet per medarbejder, hvis de også kaster sig over den her form for samarbejde.

Forestiller man sig, at det lykkes dem at opnå samme gevinst i medarbejdernes produktivitetet, som andre virksomheder allerede har opnået, vil de samlet set kunne hente en årlig gevinst på 21,6 milliarder kroner. Beløbet svarer til, at Danmarks samlede økonomi (BNP) vokser med halvanden procent.

Holder i fem år

Ifølge analysen er effekten i form af øget produktivitet per medarbejder særlig stor i de første to år, efter et samspil etableres. Den positive effekt kan dog stadig måles op til fem år efter, at samarbejdet indledtes. Analysen viser også, at den stigning, der opnås i BNP, er permanent.

En række faktorer hos den enkelte virksomhed kan forstærke gevinsten i produktivitet per medarbejder. For eksempel øger det effekten, at virksomheden har sin egen forsknings- og udviklingsafdeling eller har eksport. Størst ekstra effekt giver det, hvis virksomheden har højtuddannede ansat, viser rapporten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere