Artikel top billede

Total forvirring om SKI-priser - er de høje eller lave?

Er det rasende dyrt eller rasende billigt at købe ind via SKI? Tjah bom bom.

En af landets største offentlige indkøbscentraler, SKI, har ikke haft styr på, om den reelt har skaffet lavere priser hjem til myndighederne.

"En egentlig samlet opgørelse af besparelsen genereret af SKI gennem de sidste to år foreligger imidlertid ikke," lyder det i et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen på et spørgsmål stillet i Folketinget.

Ministeren forklarer, at en sådan opgørelse ville kræve, "at alle indkøbende offentlige organisationers forbrug af de varer og tjenester, som SKI tilbyder, monitoreres."

"Ligesom også alle de indkøbende offentlige organisationers indkøbspriser skal være kendt," skriver Claus Hjort Frederiksen.

SKIs rammeaftaler indkøbes årligt for omkring 13 milliarder kroner.

Læs mere om de mange aflyste SKI-rammeaftaler her.

Ministeren, der har bedt SKI-organisationen om input til sit svar, oplyser dog, at der er lavet visse benchmarkes på udvalgte priser i forbindelse med lanceringen af nye SKI-rammeaftaler.

Fokus i fremtiden 

I fremtiden vil der dog komme mere fokus på SKI-priserne. Og dokumenteret effekt af organisationens virke, oplyser ministeren.

"Dokumentationen af indkøb og besparelserne i den forbindelse er et område, SKI vil opprioritere fremadrettet," skriver ministeren i sit svar.

Claus Hjort Frederiksen peger til slut på, at der i Finansministeriets og KL's nye ejerstrategi for SKI er fokus på, "at SKI i højere grad skal sikre effektiviseringsgevinster, stordriftsfordele og administrative effektiviseringer for offentlige kunder og private leverandører."

Læs mere om den nye ejerstrategi her.

Politikere: Undersøges til bunds
Hos flere politikere undrer man sig højlydt over indkøbscentralens manglende evne til at dokumentere sin effekt.

"Det er en skandale, og en sag der burde undersøges til bunds," siger it-ordfører Per Clausen fra Enhedslisten.

Han forstår slet ikke, at effekten af indkøbene ikke er blevet undersøgt nærmere.

"Det er jo selve formålet med SKI, som man efter 15 år ikke har nogen dokumentation for er blevet opfyldt," siger ordføreren.
 
Han finder det grotesk, at der er "set eksempler på, at offentlige institutioner er blevet pålagt besparelser med henvisning til, at de kunne spare penge ved at benytte sig af SKI."

"Disse institutioner har ofte afvist disse påstande, og nu kan vi altså se, at der tilsyneladende ikke er dokumentation for, at SKI har ført til billigere priser," siger Per Clausen.

Hos Dansk Folkeparti undrer erhvervsordfører Colette Brix sig også over SKI.

"Det skal der gøres noget ved. Det helt afgørende for det offentlige, at man får de laveste priser," siger hun.

Colette Brix vil tage det op med finansministeren på et møde om SKI, der er fastlagt til om en uges tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere