Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.
12 år efter teleliberaliseringen er teleområdet stadig nærregu-leret af politikerne. Kritikerne mener politikerne bremser innovation og er skyld i dårlig ud-bredelse af bredbånd. Forligspartierne vil dog ikke lempe reguleringen.
TDC sidder stadig tungt på kobberkablerne i Danmark, og bredbånd i yderområderne lader vente på sig.
Årelang tæt politisk kontrol over teleområdet ser ud til at have fejlet på flere områder. Det får Dansk Folkeoparti og en ekspert til at pege på en opdeling af TDC, som en nærliggende løsning.
"Teleforliget har ikke formået at bringe nye spillere ind på de nordiske markeder. Markederne er bare blevet delt op mellem de tre store spillere," kritiserer Bernt Stubbe Østergaard, teleanalytiker i Current Analysis.
Han mener, at et af de skridt, som kunne løse op på situationen, er en opsplitning af TDC og de andre nordiske selskaber - i Sverige arbejdes der faktisk på sådan en løsning.
Og på Christiansborg signalerer Dansk Folkeparti interesse for ideen.
"Man lavede nogle fejl dengang, man burde have delt Teledanmark op i et netværksselskab og et selskab der leverer ydelser," siger telepolitiskordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.
Det er dog langt fra en nem løsning, da TDC for længst er solgt indtil flere gange. og det vil blive svært for Folketinget at lovgive sig til en opsplitning.
Redningskransen kan komme fra EU og udviklingen i andre europæiske lande. EU kan være løftestang for at dele TDC's forretning op i en netværksudbyder og et tjenesteselskab, som det er set i England.
Det pæne selskab
Den brede teleforligskreds er det forum, som sammen har holdt snor i teleudviklingen siden 1995.
Forliget strækker sig fra de nuværende regeringspartier, Venstre og Konservative, over De Radikale til Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. CD var også en del af forliget. Og partierne slapper ikke ligefrem af.
I løbet af det seneste år er de mødtes cirka en gang om måneden - i nogle perioder hver anden uge. Så selv om der er tale om et gammelt forlig, er det i høj grad aktuelt. Ikke mindst i denne uge, hvor endnu en frekvens til FWA -WiMax - bliver sat til salg.
Den seneste større aftale blev indgået med Socialdemokraternes forskningsminister Birte Weiss for bordenden i 1999.
Det forklarer, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er en del af det pæne selskab. Den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde dømt partiet ude, fordi han ikke fandt det "stuerent".
Det ærgrer sikkert Dansk Folkeparti, da det er attraktivt at sidde med ved bordet i teleforligskredsen. Alene auktionen over UMTS-licenserne gav staten et overskud på 3,8 milliarder kroner. Penge, som forligskredsen skal enes om at dele ud.
Jørn Dohrmann vurderer, at de andre partier holder teleforliget for sig selv af samme grund.
Teleforliget og uddelingen af penge til forskning og innovation udgør en kærkommen mulighed for alle forligsparterne, regeringen inkluderet, for at markere sig, uden regeringens støtteparti løber med æren.
Jørn Dohrmann er da heller ikke synderligt imponeret over de resultater, de øvrige partier har opnået.
"Opgaven med at få billig telefoni ud til borgerne, den har forligskredsen ikke løst særlig godt," lyder et af kritikpunkterne fra Jørn Dohrmann.
Han fokuserer især på problemerne med at få etableret et alternativt bredbåndsnet. Et net som gerne skulle give alle danskere mulighed for hurtigt internet.
"Nu har man overladt det til elselskaberne at få bredbånd ud til alle. Man har faktisk opgivet," siger han og tilføjer, at ansvaret entydigt ligger hos politikerne.
Jørn Dohrmann mener, at de mange penge, som forligskredsen kradsede hjem på UMTS-auktionen har stjålet fokus fra arbejdet.
"Jeg tror, at politikerne har tænkt mere på pengene i stedet for at tænke på konkurrence på markedet og på forbrugernes dækning," vurderer han.
Licenser og lærepenge
Torsten Schack Pedersen, Venstres telepolitiske ordfører afviser fuldstændig Jørn Dohrmanns kritik. Milliarderne fra auktionerne er ikke et hyppigt emne på møderne.
"Overhovedet ikke. Rent kvantitativt bruger vi uendelig lidt tid på det," siger Torsten Schack Pedersen.
Han mener, at det er værd at bemærke, at bredbåndsdækningen er på cirka 98 procent udelukkende ved hjælp af markedet.
Heller ikke Socialdemokraterne mener, at Dansk Folkeparti har ret i kritikken. Især ikke når det gælder dækningsgraden.
"Vi har sat det på dagsordenen flere gange, og det er lykkedes nu. Vi har fået speedet processen op," siger Sophie Hæstorp Pedersen med henvisning til denne uges auktion over den såkaldte FWA - eller WiMax-frekvens.
WiMax-frekvensen, som er på auktion i denne uge, skal forbedre muligheden for bredbånd for de sidste to procent af befolkningen. Og penge spiller ingen rolle for Torsten Schack Petersen.
"I forhold til den frekvens vi har i udbud nu, så har jeg ingen interesse i et provenu. Vi skal have en udbyder, som vil bruge licensen," siger han og tilføjer:
"Når vi uddeler frekvenser, så skal de ikke lægges i skuffen. Det er en alternativ infrastruktur, som skal skabe det marked, der kan gøre det muligt at lette reguleringen."
"Bedst og billigst"
Da liberaliseringen af telemarkedet blev sat på skinner i 1995, lød slagordene "bedst og billigst". Det er stadig overskriften for dansk telepolitik. Og eksperten mener, at det er lykkedes.
Bernt Stubbe Østergaard, teleanalytiker hos Current Analysis, mener, at politikerne er sluppet heldigt fra liberaliseringen i Danmark.
"I forhold til prisudviklingen i nogle af de store lande ligger vi pænt," siger han og tilføjer, at selv om priserne på den
anden side af Øresund er endnu lavere, så er det ikke udtryk for decideret høje danske priser.
Morten Helveg Petersen repræsenterer De Radikale i teleforligskredsen. Han mener også, at forliget har mødt sin målsætning, især når det gælder pris.
"Teleforliget er i høj grad udtryk for en deregulering med henblik på at opnå lavere priser. Det kan man jo ikke være imod," siger han.
"Fra tid til anden strækker vi forliget til det yderste i forhold til, at vi ind imellem regulerer ned i detaljer, som nærmest er groteske," siger Morten Helveg Petersen.
Han mener, at forliget generelt har fungeret fint.
"Vi burde i højere grad gå ind og understøtte innovation og vækst i brancher, der er afhængige af teleområdet," siger Morten Helveg Petersen,
En kritik som giver genlyd hos Frank Jensen (S), som stod bag teleliberaliseringsforliget tilbage i 1995. Han er ikke imponeret, når han skal vurdere udviklingen siden.
"Det irriterer mig, at der ikke længere er den erhvervspolitiske dimension i it-og telepolitikken," siger han, der er på vej ud af landspolitik til det kommende valg.
Den tidligere forskningsminister har dog fået en formandspost på Aalborg Universitet. Derfor er han heller ikke sen til at opfordre folketingskollegaerne til at sætte skub i udviklingen af nye mobilnetværk. Et område, som det nordjyske universitet satser på.
"Det ville være godt, hvis man fik en diskussion mellem politikere, industri og myndigheder, så vi fik en debat om, hvordan vi gør Danmark endnu mere interessant," lyder op-fordringen fra Frank Jensen, som mener, at politikerne skal satse langt mere på hurtig udvikling og udbredelse af ny teknologi.
"Når vi ser på 3. generations mobiltelefoni og formentlig også 4. generation, så er der ikke interesse i at tænke i tjenester og udvikling," siger han og tilføjer, at de høje priser for UMTS-licensen kan være årsagen.
Billedtekst: Uheldigt Jørn Dohrmann, telepolitisk ordfører for Dansk Folkeparti mener ikke, at forligskredsen magter opgaven at få bredbånd ud til alle. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 07-06-2007 14:13:05
