Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. april 2007.
ulands-it Både professor Nicholas Negroponte fra Massachusetts Institute of Technology, Microsoft og andre it-virksomheder forsøger at nå fattige i ulandene.
Ambitiøst eller naivt? One Laptop Per Child-projektet kan betyde en revolution i uddannelsen af verdens fattige børn. Skrækscenariet er millioner af dollars brugt på bærbare i stedet for lærere, bøger og skolebygninger.
En computer, der kan rette op på nogle af verdens største problemer. Ønsketænkning, storhedsvanvid eller et ambitiøst og velgennemtænkt projekt?
One Laptop Per Child-projektet (OLCP)har fået stor opmærksomhed fra medier verden over, blandt andet fordi den karismatiske formand for projektet Nicholas Negroponte har fået FN's blåstempling af bestræbelserne i en samarbejdsaftale med FN's udviklingsprogram.
OLPC-organisationens mantra lyder: "Det er et uddannelsesprojekt, ikke et laptop-projekt". Alligevel har den smarte grønne 100 dollars-bærbare stjålet rampelyset fra den filosofi, der ligger bag projektet.
Nicholas Negroponte og ikke mindst kollegaen Seymour Papert fra MIT mener, at OLPC-projektet skal revolutionere undervisningssystemet i de fattige lande. Arbejdet er i dag forankret i en nonprofitorganisation, som udspringer fra universitetet MIT i Massachusetts. En række mastodontfimaer har leveret finansiering og teknik til projektet, blandt andre AMD, Google, eBay og Rupert Murdochs News Corp støtter projektet.
Stordrift
Målsætningen om at pumpe millioner af bærbare computere ud til verdens fattige børn skal ske gennem aftaler med regeringer i udviklingslandene og blive en realitet ved stordrift. For når man vil producere 150 millioner bærbare computere inden for en overskuelig årrække, så kan prisen presses langt ned.
Folkene bag OLPC har været fåmælte om præcis, hvordan 100 dollars-maskinene skal gøre en forskel. Men når Nicholas Negroponte fortæller om projektet, sætter han ambitionsniveauet meget højt:
OLPC skal ændre verden.
"Hvis jeg virkelig skal se på mulighederne for at udrydde fattigdom, skabe fred og arbejde med miljøet, så kan jeg ikke se en bedre måde at gøre det på," sagde Nicholas Negroponte for nylig til Technology Review.
"Det langsigtede mål er, at vi ændrer skolen og læringen, men det er ikke noget, der sker med det samme," konstaterer Walther Bender, præsident for software og indhold i OLPC.
Samarbejde gennem mesh-netværket, wikis og muligheden for selv at udvikle på den åbne Linux-platform skal give eleverne en bedre uddannelse.
Eleverne skal have traditionel viden samtidig med, at de lærer it-værktøjet at kende. På længere sigt skal det give bedre uddannelse og føre til udvikling.
Et andet centralt element i OLPC-projektet er, at lærerne, skolerne og undervisningsministerierne inddrages, så OLPC kommer til at gennemsyre landenes uddannelsesstrategi.
Teknokratløsning
Den norske organisation Fair, der de seneste fem år har sendt brugt pc-udstyr til skoler i ulandene er meget kritisk over for det forkromede OLPC projekt.
"OLPC er udviklet af en gruppe teknokrater, som jo ikke ved noget om uddannelse og udvikling," lyder den hårde dom fra Knut Foseide, der er direktør for Fair.
Efter hans mening burde
OLPC-projektet lukke.
"Hvis man skal købe til en hel skole, kan det koste 100.000 dollars. I Norge bruger man måske 20.000 dollars på at lave et moderne computerlab på en skole," siger Knut Foseide, som mener, at OLPC-holdet og Nicholas Negroponte både handler uetisk, og at grundlaget for OLPC-tanken ikke holder.
"Deres målgruppe er børn mellem seks og tolv år. Men den fremmeste forskning viser, at det er usikkert, om det overhovedet er godt for børn at bruge computere så meget i den alder," lyder det fra Knut Foseide. Han tilføjer:
"I vores skoler har regeringen jo heller ikke købt computere til alle børn."
Fair har gentagne gange kritiseret OLPC for at misinformere, når de vil sælge ideen.
"Den tunge markedsføring, hvor de også fejlinformerer, grænser til uetisk adfærd," siger Knut Foseide. Han mener, at OLPC skal overveje mål og midler - og eventuelt lave computeren om, så den passer til målgruppen på 12 til 18 år.
"Så ville de have en målgruppe, der havde mere brug for det, og hvor der er et marked for det - også i vores del af verden," konstaterer Knut Foseide.
Fair er ikke de eneste kritikere af projektet - andre har pointeret, at computerne vil blive stjålet eller blive en del af den omfattende korruption i ulandene. Et problem OLPC-designerne har forsøgt at håndtere med den meget markante farve, der klart vil vise, at der er tale om en børnecomputer. Samtidig vil alle børn i et givet område få computeren. Derfor vil det være svært at afsætte computeren.
Peter Gammeltoft er ph.d. i internationale udviklingsstudier og lektor i international økonomi på CBS - og desuden uddannet i datalogi.
"Det er en besnærende idé og et spændende produkt. Men historien viser desværre, at der ikke findes et hurtigt teknologisk fiks på situationen i ulandene," siger Peter Gammeltoft og peger på to hovedproblemer i OLPC-projektet.
For det første er det et stort indgreb i markedet, som Peter Gammeltoft ikke mener er begrundet tilstrækkeligt fra projektmagernes side. Det andet store problem er, at projektet kommer udefra.
"Der er ikke nogen lokal forankring. Projektet som sådan kommer fra USA," siger Peter Gammeltoft, som mener, at det er overvejende sandsynligt at OLPC ender som en "hvid elefant" - kælenavnet for dyre udviklingsfiaskoer i ulandene.
Intet vidundermiddel
I en af de største danske bistandsorganisationer Mellemfolkeligt Samvirke er generalsekretær Frans Mikael Jansen positiv over for projektet.
"Adgang til information og kritisk information er utrolig vigtig, og det giver nogle muligheder, som man slet ikke har, når man ikke kan få fat i bøger," siger Frans Mikael Jensen. Han ser kun én seriøs faldgrube i det højtprofilerede projekt - at det stjæler opmærksomhed, opbakning og finansiering fra andre vigtige tiltag.
"Det løser ikke problemer for folk, der mangler mad og vand. Det erstatter ikke en lang række andre tiltag, og ting der kan være vigtigere for de fattige på den korte bane," siger Frans Mikael Jansen, som mere ser OLPC, som et langsigtet projekt.
Faktaboks:
Konkurrence om de fattige
Mens XO'en fra One Laptop Per Child er løbet med omtalen i de seneste år, har verdens pc-producenter tilsyneladende fået øjnene op for det spirende teknologimarked i ulandene. I et forsøg på at efterligne mobilbølgen i fattige og lavindkomstlande har blandt andre Intel annoceret en Intel Classmate, som skal koste 199 dollars. Den ultrabillige computer produceres i samarbejde med Asustech. AMD har lanceret et lignende projekt.
Også i Indien udforsker producenterne billige genveje til informationsamfundet. Trods Indiens boom som leverandør af specialiseret it-arbejdskraft har store dele af befolkningen ikke råd til at købe en computer og have internetforbindelse. Det marked forsøger firmaet Novatium at udnytte med enheden Nova Net Tv, der forbinder et tastatur, et tv og en netforbindelse. Prisen er omkring 100 dollars for den lille enhed, som via nettet kobler op til en central server, hvor applikationer og data lagres. Nova Net Tv er en slags tynd klient, og firmaet håber med tiden at kunne tilbyde løsningen med udstyr og netadgang for 10 dollars om måneden.
Billedtekst: olpc Projektet med en billig bærbær til børn skal revolutionere undervisningssystemet i de fattige lande.
billedtekst: BUNDKORT Bundkortet i XO sidder bag computerskærmen og ikke under tastaturet, som ellers er den gængse placering.
OriginalModTime: 26-04-2007 13:43:22
