Viden er nøglen til egenomsorg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. marts 2007.


Mange diabetespatienter har muligheden for at forbedre deres sygdomsforløb, hvis de ændrer deres livsstil. Viden og målsætninger er kernen i den egenomsorg, som Jim Kierans praktiserer.

Et projekt på Fyn giver diabetespatienter mulighed for at få mere viden om deres sygdom, og en større sikkerhed i behandlingen. Fyens DiabetesDatabase har givet diabetespatienter og behandlere et nyt redskab.
Alle behandlere rapporterer ind til en fælles database, som alle behandlere - fra de praktiserende læger over speciallæger og til de laboratorier, som har analyseret prøver fra patienterne. Det er vigtigt, fordi diabetespatienter har meget kontakt med flere forskellige dele af sundhedsvæsnet.
Og diabetikerne har adgang gennem Sundhed.dk. En af de fynske patienter er Jim Kierans fra Svendborg. Han ser mange fordele i Fyns Diabetes Database.
- Det øjeblik mine data er inde i den database, ved jeg, at jeg taler samme sprog som min behandler, siger Jim Kierans. Databasen er ikke mindst et redskab, som giver behandlerne et konstant opdateret billede af patientens data.
- Jeg har den tryghed, at alle, der behandler mig, har samme basis at gå ud fra, siger Jim Kierans. Det kan være afgørende, hvis der opstår en kritisk situation. For eksempel hvis en diabetiker bliver indlagt akut på sygehuset. Fra det øjeblik behandlerne går ind i databasen, har de det komplette diabetesbillede.
Diabetes er en kronisk sygdom, men sygdommen udvikler sig løbende, og derfor bliver sygdommen fulgt hele tiden. Jim Kierans mener, at det er meget vigtigt, at patient og behandler forstår hinanden også for at undgå simple misforståelser
- Hvis lægen siger, at tallet for mit langtidsblodsukker er en ting og jeg tror, at tallene er noget andet, så kan det give problemer, forklarer han.
En anden fordel ved systemet er ifølge Jim Kierans, at han i dag i højere grad er en ligeværdig part i behandlingsforløbet.
- I mange generationer har det været sådan, at min læge fortæller mig, hvad jeg fejler, og hvordan jeg har det. I det øjeblik vi deler informationen, så giver det en anden mulighed for samtale, og samtalen bliver mere kvalificeret, siger Jim Kierans.
Mål at stræbe efter
Behandlernes viden om sygdommen og dialogen med lægerne er kun halvdelen af de fordele, som Jim Kierans ser i databasen. Han mener, at betydningen for den enkelte patient er mindst lige så stor.
- Det giver mig mulighed for at have nogle mål at stræbe efter, forklarer han.
De målsætninger, som Jim Kierans snakker om, er ganske konkrete. Tal for blodsukker og blodtryk kan være håndgribelige måleområder. Når der hele tiden er opdaterede data kan han kontrollere, at alt er som det skal være og at det går fremad.
Hvis værdierne er som de skal være, kan Jim Kierans også spare besøget hos lægen. En sidegevinst, som giver både sundhedssektoren og patienterne tid til andre gøremål.
Jim Kierans dyrker meget motion og spiser rigtigt, så han har haft styr på sin diabetessituation i nogle år. Men han understreger, at det har stor betydning at være opdateret med prøvesvar.
- Netop det at kende sin tilstand driver én til at gøre ting, som får tilstanden bliver bedre, siger han.

OriginalModTime: 21-03-2007 13:51:24




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere