Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. marts 2007.
Flere danske projekter er helt på forkant med udviklingen inden for it-støtte til kronisk syge patienter. Et diabetesprojekt på Fyn giver patienter, læger og speciallæger et fælles udgangspunkt med mange fordele.
Sygehusene er under pres. Stigende omkostninger og mangel på arbejdskraft kolliderer med en aldrende befolkning, som samtidig bliver tungere og tungere.
Behandlingen af diabetespatienter og andre kronisk syge er et af de steder, hvor både it-leverandører og sundhedsfagligt personale har store forhåbninger, når det gælder it-støttede behandlingsforløb.
På Fyn har diabetesbehandlingen taget det første skridt i den retning.
I efteråret blev Fyns Diabetes Database tilgængelig for patienterne gennem den fælles portal Sundhed.dk. Det er et af de første forsøg med at involvere kroniske patienter så direkte i deres behandling - ikke kun i Danmark, men også på verdensplan.
Et forsøg, som ifølge sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, falder fint i tråd med tendenserne inden for kronikerbehandling.
- Man skal være forsigtig med at forvente besparelser, men hvis det er omkostningsneutralt og giver en bedre behandling af patienterne, så har man også fået en gevinst, siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at der især på området for kroniske patienter er meget at hente ved it-understøttelse af behandlingsforløb.
- Jeg tror, at der er en god fremtid i de her ting. Der er noget organisatorisk, man skal have på plads, så kan man få gavn af det, siger Kjeld Møller Pedersen.
Behandlingen af de kronisk syge patienter og it-understøttelsen kan ifølge Kjeld Møller Pedersen blive centralt for sundhedssektoren i fremtiden. Det samme kommer til udtryk i et udkast til forløbsprogrammer for kronisk syge, som Sundhedsstyrelsen for tiden har i høring.
Udkastet lægger vægt på, at it-understøttelse er en nødvendighed, men Sundhedsstyrelsen oplyser, at de konkrete it-tiltag først vil blive implementeret senere.
- Sundhedsstyrelsen er ved at blive mere bevidst om det. Men det er ikke tænkt så meget ind i strategierne endnu, konstaterer Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at både it-branchen og sundhedsektoren er ved at være moden til mere omfattende it-udnyttelse.
- Det handler om at komme fra teknologibegejstring til en model der kan køre i solid drift i hverdagen, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Der er nogle rimeligt interessante fremtidsmuligheder, og der er nogle lavhængende frugter, som kan plukkes, siger han. Kjeld Møller Pedersen peger blandt andet på, at sygdomsforløb, hvor patienter selv kan foretage målinger og indtaste data, hvorefter det sundhedsfaglige personale kun overvåger udviklingen, er en mulighed.
Indblik i sygdomsforløb
Diabetesdatabasen på Fyn forsøger at give kroniske patienter et langt bedre indblik i deres sygdomsforløb.
På den måde sættes den enkelte patient i stand til at agere. Indtil videre kan patienten se alle data om sin diabetes, mens det er forbeholdt det sundhedsfaglige personale at skrive oplysninger ind i systemet.
- Når der er så mange mennesker involveret i et kronisk sygdomsforløb, så er det utroligt vigtigt, at man har de samme oplysninger, forklarer Bente Bassett derind til årsskiftet var diabetes-koordinator i Fyns Amt.
Oprindeligt blev diabetesdatabasen til efter ønske fra behandlere i alle sektorer. Alle de grupper, som kan være i berøring med systemet, er blevet hørt.
Accept og det sundhedsfaglige personales mulighed for at indarbejde systemerne er ifølge sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen helt afgørende.
Formålet var oprindeligt at forbedre det interne samarbejde mellem behandlere. Men i længden vil patienternes adgang også blive mere og mere vigtig.
- Man taler tit om shared care som en sag mellem behandlerne. Men det er også en sag for patienterne, forklarer Bente Bassett, som tilføjer, at når det gælder diabetes, er patienten selv den vigtigste behandler.
- De har brug for at kunne følge de her ting tæt, siger Bente Bassett.
Databasen udbygges
Databasen har efterhånden fungeret i nogle år og bliver konstant udbygget.
Samarbejdet med Sundhed.dk drejer sig på nuværende tidspunkt kun om brugernes adgang, men også den del skal udbygges.
Tina Bjørnsholm er datamanager på Fyns Diabetes Database, og hun forklarer, at systemet håndterer både udveksling af data på tværs af systemer og direkte integration med andre systemer.
En egenskab, som kan blive meget aktuelt, hvis databasen senere skal kunne rulles ud i hele den nye Region Syddanmark.
- Vi håber på, at databasen bliver bredt ud til resten af regionen. Vi har ikke fået noget at vide sikkert endnu, fortæller Tina Bjørnsholm.
Konsulentfirmaet Mediq undersøgte sidste år mulighederne for at understøtte diabetesbehandling med it.
Undersøgelsen, der blev lavet for Sundhedsstyrelsen tager blandt andet udgangspunkt i databasen på Fyn og DiabetesRask systemet fra det tidligere Roskilde Amt.
Undersøgelsen peger på to løsningsmodeller. Enten at bevare de eksisterende systemer og langsomt migrere til et fælles system eller en samlet løsning, som til gengæld kan vise sig at blive dyrere.
Faktaboks:
Fyns Diabetes Database
600 professionelle brugere læger, bioanalytikere, øjenafdeling, ambulatorium, laboratorium, speciallæger.
11.500 patienter er i databasen.
Har eksisteret i fem år - blev doneret af Novo Nordisk.
Leverandør: IBM.
Billedtekst: Videndeling?- I mange generationer har det været sådan, at min læge fortæller mig, hvad jeg fejler, og hvordan jeg har det. I det øjeblik, vi deler informationen, så giver det en anden mulighed for samtale, og samtalen bliver mere kvalificeret, siger diabetikeren Jim Kierans (tv.) Til højre ses hans læge Karl Johan Stolpe. Foto: Søren Skarby
OriginalModTime: 21-03-2007 13:47:01
