Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.
Virksomheder er glade for deres statsfinansierede forsker-ansatte, som henter nye patenter hjem.
ph.d.
Ansæt en forsker, få noget af lønnen betalt af staten og se frem til, at den statsfinansierede medarbejder sandsynligvis henter nye patenter hjem til virksomheden.
Det lyder for godt til at være sandt, men det er det ikke, viser en rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet.
En foreløbig status over 635 studieforløb kaldet ErhvervsPhD-ordningen, der sender forskerspirer fra universiteterne ud i det virkelige liv, viser, at næsten halvdelen - 48 procent - af virksomhederne, der har en forsker ansat, har fået nye patenter.
Konkret har mere end hver fjerde af erhvervs-ph.d.'erne direkte været med til at hente et eller flere nye patenter hjem til den virksomhed, de arbejder i.
"Erhvervs-ph.d.'erne er en vigtig del af vores innovationsarbejde. Vi har i forvejen en innovationskultur i virksomheden, men de er klart overrepræsenteret, hvad angår nye ideer," siger Jens Erik Pedersen, functional manager for Multimedia Framework, og personaleansvarlig for to af Motorolas tre erhvervs-ph.d.'er.
Men de forventes også at være særligt opfindsomme, tilføjer han:
"De sidder jo begravet i ny teknologi hele dagen, så hvis de ikke kan lave patenter, så er der ingen, der kan."
De forventninger passer Steffen Præstholm udmærket. Han er ingeniør med speciale i talekommunikation fra Aalborg Universitet, og en af de tre Motorola-ph.d'.er.
"Virksomheden forventer, at jeg genererer patenter, og det har jeg det fint med," siger han.
Hos Motorola arbejder han med at forbedre kvaliteten af IP-telefoni, og han har begået et par patentansøgninger.
Ide-maskinen
Udviklingsafdelingen i Nørresundby købte Motorola sidste år af det af det taiwanske mobilselskab BenQ. Den tidligere ejer var Siemens, og der har altid været tætte relationer til universiteterne.
Motorolas tre erhvervs-
ph.d.'er sidder midt i udviklingsafdelingen. De har allerede sendt flere patentforslag gennem Motorolas ide-maskine. En god ide, der falder inden for mobiltelefonkæmpens forretningsområde, belønnes med en bonus.
Men der kan gå op til flere år, inden ideerne bliver til rigtige patenter.
Først skal der indleveres en invention report til Motorolas ide-råd. Her vurderer eksperter, om ideen er god nok, og om der findes tilsvarende løsninger ude i verden. Dernæst kan der indgives patentansøgning til myndighederne. Her holdes ideen hemmelig, mens der foretages flere undersøgelser. Endelig kommer offentlighedsfasen, hvor andre virksomheder kan gøre indsigelser, hvis de har grund til det.
"I alle GSM-telefoner er patenter en tung post, men det er vigtigt, at vi har patenterne. Det gør os mindre sårbare," siger Jens Erik Pedersen
Flere ansatte
I rapporten fra Videnskabsministeriet optælles cirka 170 patenter og 120 licensaftaler, der er blevet til som direkte konsekvens af erhvervs-ph.d'ernes arbejde i virksomhederne.
27 procent af virksomhederne vurderer, at de vil ansætte flere medarbejdere som følge af den innovationskraft, erhvervs-
ph.d.'erne bidrager med.
Samtidig skaber de ph.d.-studerende et link mellem universitetet og virksomheden. Den relation bruger virksomhederne til at øge fagligheden blandt de øvrige medarbejdere, men også til at rekruttere nye medarbejdere fra universiteterne, oplyser virksomhederne i Forsknings- og Innovationstyrelsens rapport.
98 procent af de virksomheder, der har brugt erhvervs-ph.d.-ordningen, er så tilfredse, at de vil bruge den igen.
Ikke for sjov
Selvom erhvervs-ph.d.'erne er kraftigt statssubsidieret, udgør de trods alt en post i regnskabet. Derfor vil virksomhederne som regel også gerne holde på dem, efter de har afsluttet deres uddannelse. Men kun 30 procent bliver i den virksomhed, de har skrevet speciale i.
"Vi vil meget gerne beholde vores erhvervs-ph.d.'er. Det er ikke for sjov, vi betaler en treårig udannelse," siger Jens Erik Pedersen, Motorola.
Motorola får hver måned mellem 9.000 og 10.000 kroner af Forsknings- og Innovationsstyrelsen for hver af de tre forskere. En af måderne til at beholde dem er at give dem samme vilkår som de øvrige ansatte. Så selvom Motorolas erhvervs-ph.d.'er er fredet for andre projekter i huset og altså ikke kan bruges som ressource af projektcheferne, får de stort set den samme løn, som de øvrige ingeniører.
"Det er vigtigt for at føle sig som en del af huset. Vi er begyndt at snakke med dem om, hvad de vil, når deres uddannelse slutter. Det værste, der kan ske, er, at de søger ind hos vores konkurrenter, selvom de selvfølgelig er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt i funktionærloven," siger Jens Erik Pedersen.
Steffen Præstholm er færdiguddannet til september, når han afleverer sin afhandling. Han kan godt forestille sig at blive i virksomheden.
"De har investeret i mig, og jeg har fået gode rammer til mit projekt," siger han.
Stor geografisk forskel
Der er stor geografisk forskel på virksomheder, der bruger ErhvervsPhD-ordningen. 64 procent af erhvervs-ph.d-projekterne forgår i hovedstadsområdet, 25 procent i Jylland, ni procent på det øvrige Sjælland, mens kun to procent foregår på Fyn.
"Der er flere forskningsaktive virksomheder i København, men der må også være andre forklaringer. Hvorfor har Arla Foods og Aarhus Oliefabrik for eksempel ikke en hel dynge erhvervs-ph.d.'er? Eller Lindøværftet? Flere større virksomheder burde kunne se fordelen," siger Morten Bovbjerg, chefkonsulent i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Videnskabsminister Helge Sander vil gerne have ordningen bredt bedre ud over landet.
"Erhvervs-ph.d.'erne er et vellykket eksempel på brobygning og videnoverførsel mellem universiteter og virksomheder. Vi skal have de unge forskerkandidater langt bredere ud i landet, også rent geografisk, udtaler han.
Måske er årsagen til forskellen den simple, at der er større afstande mellem uddannelsessteder og arbejdspladser i Jylland end i København.
"De studerende har brug for at være begge steder på skift," siger Jens Erik Pedersen fra Motorola.
t.daarbak@cw.dk
bokse:
Få dog en forsker
En erhvervs-ph.d.'er er en kandidat på en forskeruddannelse, der er ansat i en virksomhed med tilskud. Erhvervs-ph.d.'en deler sin tid mellem universitetet og den virksomhed, hvor han eller hun gennemfører et konkret forsknings-
projekt. Alle private virksomheder kan søge om en erhvervs-
ph.d.'er, uanset størrelse og branche.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver i dag et løn-
tilskud til virksomheden på 12.500 om måneden eller 450.000 kroner for hele forløbet. Der ydes tilskud til længerevarende studieophold i udlandet og til samarbejde med udenlandske universiteter. 75.000 kroner er øremærket til, at den studerende deltager i kurser og konferencer, der ofte finder sted i udlandet.
Medico-branchen fylder mest, når ph.d.'erne vælger
virksomheder, de vil gennemføre deres studium hos, men der er erhvervs-ph.d.'er i it-virksomheder som Microsoft, Nokia og Motorola.
Har en virksomhed et projekt, der kunne være relevant
for en ph.d.-studerende, kan den kontakte det lokale universitet eller uddannelsesinstitution, eller slå projekt-ideen op på universitetets hjemmeside eller på www.erhvervsphd.dk.
Mere information på Forsknings- og Innovations-
styrelsens hjemmeside, www.fist.dk.
300 millioner kroner mere til ph.d.'erne
Regeringen afsætter 300 millioner kroner mere til Erhvervs-PhD-ordningen frem til 2020. Det betyder, at der ud over de årlige 50 millioner kroner, som ordningen koster i øjeblikket, hvert år lægges flere penge oveni, så beløbet i 2010 stabiliserer sig på 110 millioner kroner om året. Der kommer cirka 85 nye erhvervs-ph.d.'er om året.
OriginalModTime: 12-03-2007 12:47:13
