Planlægningen holdt i Kalundborg Kommune

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. februar 2007.


kommune-it I den nye Kalundborg Kommune har 50 mennesker deltaget i spurten op til kommunalreformen. Det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), som binder kommunen sammen, gik i luften 2. januar - uden mulighed for en fuldskala test.

Peter Trebbien, it-chef i Kalundborg Kommune, tegner firkanter og pile på en tavle i sit nye lyse kontor ved det gamle torv i midten af Kalundborg.
Firkanterne er kommunale systemer - pilene er de snitflader, som skal sørge for at data kan flyde frem og tilbage. Netop snitfladerne har været den største tekniske udfordring for it-afdelingen i den fusionerede kommune. 100 systemer og mere end 500 moduler skulle falde i hak.
Derfor var det med en vis spænding, at it-folkene 2. januar endelig skulle se, om planlægning også holdt i virkeligheden.
- Vi havde ikke mulighed for at teste alle snitfladerne live, forklarer Peter Trebbien.
Han er den nye storkommunes it-chef og været med til at føre reformen ud i livet fra første færd.

Nyt system i alle kommuner
Kalundborg har valgt at gå radikalt til værks i forbindelse med kommunalreformen. Lokalpolitikerne har valgt at lave et helt nyt system i alle kommunerne. Og målsætningen var fra begyndelsen, at alle data kun skulle gemmes et sted og kunne vandre mellem de mange forskellige systemer. Alle kommunale medarbejdere, ledere, politikere og med tiden borgere skal gennem en fælles platform have adgang til de ting, de har ret til at se.
Det stiller meget store krav til systemerne. Den tekniske opgave krævede i første omgang, at kommunen lavede en aggressiv strategi, hvor der blev stillet krav til alle leverandører om at kunne levere brugbare snitflader. Alle kontrakter er blevet genforhandlet.
- Det har vi styret med hård hånd, siger Peter Trebbien.
Han fortæller, at der var leverandører, som ikke kunne levere det ønskede. De blev skiftet ud. Men mange af leverandørerne var forberedt på opgaven, fordi de også tidligere har haft brug for at udveksle data med andre.
Kernen i Kalundborg-løsningen er det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), ledelses-informationssystemet og intranettet. De spiller alle sammen med de underliggende fagsystemer.
Da systemet skulle stå sin prøve, var det også samspillet med ESDH-løsningen, som bekymrede mest. Simpelthen fordi det er et af kernepunkterne. Men bekymringerne blev gjort til skamme. Problemerne ramte i stedet kommunens omsorgssystem, hvor grænsefladerne mellem de tidligere kommuner voldte besvær.
- Vi havde problemer med at føre data fra tidsadministration til vagtplan og derfra til lønsystemet, forklarer Peter Trebbien.
En fejl Rambøll Care, som leverer systemet, hurtigt tog sig af.
- De kørte et script, som rettede op på kommunenumrene, siger Peter Trebbien.
Han forklarer, at mange systemer var konverteret og rullet ud allerede sidste år. Han vurderer, at det er en årsag til, at det lykkedes at gennemføre den ambitiøse strategi med relativt små problemer.

Systemer baseret på Citrix
Den nye kommune har valgt at basere sine systemer på en Citrix-løsning med tynde klienter. Det har gjort skiftet til den nye kommune lettere. De tynde klienter betyder, at flytningen blev gjort nemmere, fordi medarbejderne blot kunne logge ind under deres brugernavn på den nye plads og få deres kendte brugermiljø.
Næste store opgave for Peter Trebbien og it-afdelingen i Kalundborg bliver borgernes brugergrænseflade.
- Men vi venter på en melding fra borger.dk. Der er ingen grund til at lave noget, som de alligevel vil tilbyde os, siger Peter Trebbien.

Faktaboks:
Citrix-løsningen
Kalundborg Kommune har valgt at basere de nye systemer på en Citrix-løsning.

Alle brugere har tynde klienter med
2 Mbit-forbindelse mellem afdelingerne og
1 Gbit inden for afdelingen.

Serverparken er placeret i Kalundborg. Der
tages backup hver nat til KMD.

OriginalModTime: 08-02-2007 13:35:55




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere