Regeringen spiller på gammel EPJ-politik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.


VK-regeringen har i stor stil lanceret oplægget til en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Men ideerne er gamle og allerede ved at blive udført lyder kritikken.

Gammel patientjournal med en sløjfe omkring. Regeringens oplæg til debat om kvaltitet i den offentlige forvaltning får en hård medfart fra regionerne, når det gælder sundheds-it.
Det er formanden for regionernes sundhedsudvalg, Orla Hav (S), som allerede tidligere i denne uge var ude med en hård kritik af regeringen. Kritikken kom, fordi socialminister Eva Kjer Hansen (V) i et af oplæggene til reformdebatten foreslår, at de praktiserende læger skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, konsultation og recept fra januar 2009. Men det er allerede besluttet. Derfor langer Orla Hav ud efter regeringen.
- Der kommer ikke meget ny udvikling ud af genbrug. Regeringen må forventes at komme med noget, der rykker yderligere ved udviklingen, siger Orla Hav.
Han mener, at det ville være fornuftigt at lægge pres på området, hvis der var problemer. Men det, mener han, er ikke virkeligheden.
I tilfældet med de praktiserende læger, viser Danske Regioners tal, at halvdelen af de praktiserende læger allerede nu tilbyder e-mails-konsultationer og elektronisk fornyelse af recepter. Hos mere end en tredjedel af de praktiserende læger kan patienterne bestille tid elektronisk.

En anden del af regeringens oplæg til kvalitetsreform foreslår, at alle medicindata skal være en del af den nationale medicinprofil fra 2008. Indtil videre er det kun de recepter, som krydser apotekets disk, som kan findes i medicinprofilen. Men allerede sidste år blev der truffet beslutning om, at sygehusene også skal indsende medicindata til profilen. Ifølge Orla Hav endnu et eksempel på, at regeringens oplæg er gammel vin på nye flasker.
- Det har karakter af, at dem, som står for driften, skal aflevere de gode ideer ved bagdøren, og så går regeringen ud af fordøren og tager alle palmerne hjem, siger han.
Orla Hav nævner et projekt fra Region Nordjylland, hvor han er regionsrådsformand. Regionen har gjort forsøg med et elektronisk patientjournalsystem til ambulancer. Et system, som han mener, kunne være et godt bud på en kvalitetsforbedring, hvis det blev bredt ud i hele landet.
- Det synes jeg ville være en spændende ny vinkel at sætte på. Sådan nogle ting er nye, i stedet for at lave genopkog på gamle ideer, siger Orla Hav.
Regeringspartiet Venstres sundhedsordfører Preben Rudiengaard giver ikke meget for kritikken.
- Det er noget vrøvl. Det er vigtigt at have den slags med i kvalitetsreformen, fordi det ikke er lykkedes at ubrede EPJ endnu, siger Preben Rudiengaard. Han peger på, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har taget et større ansvar for EPJ-udviklingen. Og Preben Rudiengaard mener ikke, at det er hans partifælle, der skal have skylden for, at EPJ-systemerne endnu ikke fungerer optimalt i Danmark.
- Det er ikke regeringens skyld. Amterne har kørt rundt i det med hver deres system, og derfor har det ikke været muligt at udbygge det, konstaterer han.

Formanden for Dansk ITs udvalg for offentlig it, Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management, mener heller ikke, at kritikken af regeringens oplæg er helt fair. Han synes, at det er første gang, at regeringen gør det rigtige ud fra en governance-tankegang
- Hvis regeringen for alvor skal sætte kraft bag udviklingen, skal vi etablere et tilstrækkeligt stærkt nationalt sekretariat for EPJ, siger Ejvind Jørgensen. Han mener, at det er helt afgørende, at de eksisterende planer føres ud i livet.
- Det er meget sundt at komme i eksekverings-mode i stedet for hele tiden at finde på nye ting, siger han og tilføjer, at tiden er moden til at lave en mere styret indsats.
En enkelt del af oplægget til kvalitetsreformen falder ham i øjnene som specielt vigtig. Regeringen lægger op til at ændre reglerne om videregivelse af personoplysninger i persondataloven og forvaltningsloven, så det bliver lettere at opbygge it-systemer.
- Den har fået lov til at hænge al for lang tid. Når borgerne bruger internettet, har de meget stor tillid til, at tingene håndteres hensigtsmæssigt, siger Ejvind Jørgensen. Den tillidm er han overbevist om, også gælder det offentlige.

Faktabokse:
Mens regionerne venter på EPJ-melding
Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at der skulle skabes en fælles integrationsplatform for EPJ, kan snart fejre et-års jubilæum uden at være indfriet.
Samtidig er de nye regioner ved at gøre status over deres EPJ-systemer, der som kortet viser på nogle områder er nået langt, men stadig mangler meget. 10. januar skullel de besvare spørgeskemaer fra Deloitte Research, som er ved at lave en undersøgelse til den nationale EPJ-organisatioin af indsatsen ind til videre. Og på mandag er der endnu engang frist for at søge direktørstillingen i den nationale EPJ-organisation.
Regionerne er efterhånden langt med medicinmodulet, som er en af de første dele, der er blevet udviklet til den samlede EPJ. Derfor venter regionernes EPJ-medarbejdere også utålmodigt på, at den centrale organisation for EPJ kommer på plads og begynder at komme med retningslinjer.

Region Nordjylland
Regionen har ikke haft større problemer i forbindelse med sammenlægningen, hvor en del af det tidligere Viborg Amt blev sammenlagt med Nordjyllands Amt. Regionen har arbejdet på et system, der sikrer data mellem de to systemer.
Kerneleverandører: CSC Scandihealth og WM-data
Udbredelse af medicinmodul: Udbredelsen er over 60 procent.

Region Midtjylland
Tre meget forskellige amter smelter sammen i den nye region, hvor Viborg og Århus har haft udbredte systemer, som dog er meget forskellige fra hinanden. Det kan give grundlæggende problemer i det videre arbejde i regionen.
Kerneleverandører: WM-data, Acure og Systematic.
Udbredelse af medicinmodul: Nærmer sig 100 procent.

Region Syddanmark
Fem systemer skal harmonere i det sydlige Danmark. Alligevel har Region Syddanmark valgt at rulle de eksisterende systemer ud og opnå fuld dækning, inden nye initiativer sættes i værk. Regionen forventer, at de centrale initiativer alligevel vil være så lang tid undervejs, at de nuværende systemer arbejder videre.
Kerneleverandører: IBM/Systematics, WM-data, Acure, CSC Scandihealth.
Udbredelse af medicinmodul: Omkring 90 procent.

Region Hovedstaden
Hovedstaden fik et tilbageslag i EPJ-arbejdet sidste år, da arbejdet med Acure om det kliniske procesmodul gik i vasken. På trods af landets laveste dækning på det centrale medicinmodul, vurderer regionen, at situationen er fornuftig. Ikke mindst fordi Acure har leveret medicinmodul til alle de sammenlagte parter.
Kerneleverandører: Acure og CSC Scandihealth.
Udbredelse af medicinmodul: Omkring 10 procent.

Region Sjælland
I det sjællandske landskab har de gamle amter valgt meget ens løsninger. Derfor har regionen ikke de store problemer i forhold til integration mellem systemerne, som regionen vil konsolidere til den nationale strategi er klar.
Kerneleverandører: CSC Scandihealth.
Udbredelse af medicinmodul: 100 procent.

OriginalModTime: 11-01-2007 13:54:13




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere